Indbyggerne i Tønder Kommune har i weekenden været udsat for en række indbrud.
Flere indbrud i Tønder, Toftlund og Skærbæk
LANGE FINGRE: Borgerne i Tønder Kommune har i denne weekend været udsat for en række indbrud.Ifølge Tønder Lokalpolitis Svend Erik Paulsen har der været mindst ni indbrud og to forsøg på samme. Hver gang har fremgangsmåden været den samme.
Tyven har brudt et vindue eller en dør op og har primært forsynet sig med kontanter eller smykker. De store fladskærme er til gengæld ikke rørt, oplyser politimanden.
Det seneste indbrud er anmeldt i aftes klokken 18.41.
Det fandt sted i Tønder på Alexandrinevej i Prinsessekvarteret. Herfra forsvandt der en pengekasse med både penge og smykker. Desuden forsvandt tyven også med et kamera og en iPad, oplyser han.
Indbruddet er sket i tidsrummet søndag klokken 16 til 18.30, tilføjer Svend Erik Paulsen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




