22-årig sigtet for vold efter slagsmål i Tønder i nat
HÅRDTSLÅENDE: En 22-årig mand fra Bredebro kan se frem til et retsligt efterspil, efter at han søndag morgen ved 4-tiden blev anholdt og sigtet for vold.Det skete på Skibbroen i Tønder, hvor den unge mand var kommet i klammeri med en 19-årig tøndring. Episoden udviklede sig ifølge politiet så voldsomt, at den 19-årige fik plantet en knytnæve i ansigtet og pådrog sig en flænge.
Den 22-årige sigtede voldsmand blev anholdt og afhørt og siden løsladt. Bliver han dømt i retten risikerer han en ubetinget fængselsstraf.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




