Ny sejr: TM Tønder Håndbold har kurs mod 1. division
GEVINST: TM Tønder Håndbold har for alvor kurs mod mændenes 1. division.Weekendens udekamp mod Viby blev lørdag eftermiddag vundet i kraft af en overbevisende anden halvleg med 28-20 (14-12).
Samtidig med at TM Tønder vandt, satte nærmeste forfølger Otterup et point til ved kun at spille uafgjort 23-23 på udebane mod Skovbakken. Dermed øgede Tønder forspringet til Otterup til nu fem point.
Hvorvidt klubbens sportslige succes kan følges op af et nødvendigt økonomisk fundament afgøres i morgen, mandag.
For at sikre klubbens eksistens har TM Tønder Håndbold A/S gennemført en aktie-udvidelse. Målet er at sælge nye aktier for 1,2 mio. kr. Fredag eftermiddag manglede endnu 160.000 kr. for at nå målet.
Mislykkes aktieemission må den semiprofessionelle del af klubben lukke.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis









