Ramt af patruljevogn: Påvirket bilist ville køre fra politiet
BILJAGT: Politiet måtte tage de hårde midler i brug, da to patruljevogne i nat forsøgte atstandse en både fuld og narkopåvirket bilist. Biljagten foregik i området omkring Søvangsvej ved Løgumkloster.
Her ville patruljen omkring klæ. 1 rutinemæssigt kontrollere en bilist. Men det var denne slet ikke med på.
Den 30-årige forsøgte i stedet at køre fra politiet, og flugthastigheden nåede op over 120 km/t.Ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi måtte flugtbilistens bil rammes, inden han stoppede op.
Ud over at være fuld viste den 30-årige mand fra Bylderup-Bov sig også at være påvirket af narko.
Ved en efterfølgende ransagning i hans hjem fandt politiets narkohunde noget amfetamin.
Både vildsmandskørslen og narkobesiddelsen får nu et retsligt efterspil.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



