Nyopdaget virus truer danske fåreavlere
Fåresyge: Et nyopdaget virus, Schmallenberg Virus (SBV), hos får, kvæg og geder nærmer sig med hastige skridt Danmark.Virusset, der især rammer får, er konstateret i flere besætninger i Slesvig- Holsten, hvor der næsten dagligt er meldinger om nye udbrud.
De slesvig-holstenske veterinærmyndigheder er stærkt bekymrede, og i Danmark følges udviklingen med interesse og bekymring.
– Som udviklingen tegner, kan det bestemt ikke udelukkes, at vi i de kommende uger og måneder vil se sygdommen i Danmark, siger veterinær beredskabschef under Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen.
Fødevarestyrelsen orienterer om den truende fare på styrelsens hjemmeside samt ved at orientere dyrlægerne. De enkelte fåreavlere er ikke blevet kontaktet.
Ingen vaccine
SBV er blevet påvist hos får i Tyskland, Holland og Belgien i forbindelse med aborter og misdannelser, samt hos kreaturer, der havde diarré, feber samt fald i mælkeydelse på op til 50 procent.
Det antages, at SBV overføres med insekter, blandt andet myg og mitter, der bider moderdyrene.
Der findes på nuværende tidspunkt hverken en vaccine eller en behandling imod virusinfektionen.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




