Tre af eleverne på IBC´s HG-linje, Chris Adsbøll, Margitta Wraae og Henriette Erdmann mener, at det store fokus på fælleskabet er med til, at rekordmange elever gennemfører uddannelsen.
IBC får de unge til at blive
Holder fast: IBC i Kolding er, sammenlignet med skoler af samme størrelse, landets bedste til at fastholde eleverne på HG-linjen.IBC i Kolding har gennem de seneste tre-fire år arbejdet målrettet på at få flere til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Indsatsen har været målrettet eleverne på HG-linjen, og det har givet pote. Kun godt otte procent af eleverne falder fra og skifter ikke til en anden uddannelse.
Sammenligner man med skoler andre steder i landet, som har nogenlunde det samme antal elever, så er IBC Kolding den skole, der er suverænt bedst til at bringe eleverne hele vejen fra introugen til dimissionsfesten.
– Vi forsøger at finde en fællesnævner blandt eleverne. Når man har afkodet fællesskabet, så dannes der venskaber, som er relevante, og får eleverne til at føle, at her er jeg hjemme, siger Karen Marie Madsen, der er forstander på erhvervsuddannelserne på IBC.
Men det er ikke kun eleverne, der er fokus på. Lærerne er på efteruddannelse mindst en gang om året, hvor de blandt andet gøres bedre til at have fokus på den enkelte elev.
– Min rolle som lærer har ændret sig, jeg er blevet mere en vejleder og coach. Jeg lytter mere til den enkelte elev, fastslår underviser Kim Barding.
Mac-klasser oprettet
Et andet tiltag er de såkaldt Mac-klasser. Her er alle elever udstyret med en Mac-Book, en computer, og når der skal afleveres opgaver eller fremlægges for klassen, så er det ikke nødvendigvis på skrift. Det kan være som videoklip eller lydfil, og det er mange elever begejstrede for.
– Når en klassekammerat fremlægger noget, for eksempel med lyd og billeder, så er der mange flere, som følger med. Det er meget mere kreativt og anderledes, konstaterer Henriette Erdmann, som går i en af de tre Mac-klasser.
Fakta
>Forskning
IBC Kolding har søgt om forskningsmidler, som skal bruges til at blive
klogere på, hvad det er
for nogle tiltag, der får de unge til at blive.
IBC Kolding har søgt om forskningsmidler, som skal bruges til at blive
klogere på, hvad det er
for nogle tiltag, der får de unge til at blive.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




