Den 48-årige Xue Ruikun til venstre på billedet overvåger træningen. Han kan ikke tale dansk eller engelsk, derfor hjælper en tolk med at oversætte. Tolken indgår som en del af aftalen.
Kinesisk satsning gav bonus
Optur: En fuldtidstræner fra Kina har på mindre end tre måneder ændret Esbjerg Bordtennisklub fra at være en klub med vigende medlemstal til at have en blomstrende ungdomsafdeling.– Det er væltet ind med nye medlemmer, og folk kommer til udefra for at få træning, siger klubbens næstformand Finn Lauritsen.
Men før det blev godt, var det skidt.
Klubbens ungdomsafdeling var ved at svinde ind, og bestyrelsen måtte tænke nye tanker for at vende udviklingen.
– Vi følte klubben blev afviklet, fortæller Finn Lauritsen.
Han var selv en del af løsningen, da han blev bedt om at træde ind i bestyrelsen.
– Mit krav var en fuldtidsansat træner og en ny struktur i klubben, siger Finn Lauritsen, der selv skulle stå for ansættelsen af den nye træner.
Det var første skridt i genrejsningen af klubben.
– Vi kiggede efter en dansk træner, men der er åbenbart for langt til Esbjerg, siger Finn Lauritsen.
I stedet brugte han en kontakt i Kina i jagten på en ny træner til klubben, det resulterede i syv tilsendte cv’er.
På et af dem stod navnet Xue Ruikun.
Den 48-årige kinesers meritter med en universitetsgrad som bordtennistræner og et kinesisk mesterskab talte for sig selv.
Siden november har han trænet spillerne i Esbjerg Bordtennisklub, og det har givet næsten 30 nye medlemmer og sportslige resultater.
– Vi ser sportslige resultater, helt fra begynderne, der allerede gør det bedre. Vi er fulde af fortrøstning, siger næstformanden.
Fakta
>Kvindehold
Esbjerg Bordtennisklub satser ikke blot på en kinesisk træner.
Esbjerg Bordtennisklub satser ikke blot på en kinesisk træner.
- Klubben arbejder på at få to kinesiske piger til byen, der skal være grundstammen i et nyt pigehold.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




