Knæskadet Brad Pitt må gå med stok
Uheldige Brad Pitt er blevet tvunget til at gå med stok. Han har beskadiget et ledbånd på indersiden af sit ene knæ. Ifølge hjemmesiden JustJared.com har skuespilleren helt nøjagtigt ødelagt det mediale kollaterale ligament - det ene af de i alt fire, der stabiliserer knæet.Trods skaden vovede Pitt sig hjemmefra i går. Han humpede til og fra en hudplejeklinik i Beverly Hills.
Hjemmesiden vil vide, at Pitts ledbånd er revet over, men det fremgår ikke, hvordan han er kommet så galt afsted.
»Inglourious Basterds«-stjernen kan dog trøste sig med en udsøgt fødselsdagsgave. Den er fra hans kæreste Angelina Jolie, som gav sine seks børns far et californisk vandfald, da han fyldte 48 år kort før jul.
Der følger en byggegrund med vandfaldet, fordi den arkitekturinteresserede skuespiller drømmer om at tegne den perfekte villa til familien. Inspirationen stammer helt tilbage fra 2006, hvor parret besøgte den afdøde arkitekt Frank Lloyd Wrights berømte hjem Fallingwater i Pennsylvania. Pitt blev så betaget af det berømte hus, der er bygget hen over et vandfald, at han lige siden har talt om selv at skabe en lignende bolig. Det ved Jolie alt om og ifølge avisen New York Post overraskede hun sin samlever med grunden, hvor drømmen kan realiseres.
Pitt solgte kort før jul familiens villa uden for Los Angeles til Ellen DeGeneres og hendes kone Portia Di Rossi.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




