Fik du set vinderne af tulipan-optoget?
Onsdag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Lekic: Jeg har fået et tilbud

Rajko Lekic har fået et kontrakttilbud, som han lige nu går og overvejer. Han forventer en afklaring indenfor 10 dages tid.
Da Rajko Lekic vågnede op morgenen efter nytårsaften var det til en helt ny tilværelse som arbejdsløs. Danskerens kontrakt med MLS-klubben New England Revolution udløb 1. januar, og den amerikanske klub går stadig og tygger på, om de vil tilbyde Rajko Lekic en ny kontrakt.

I mellemtiden har nye muligheder åbent sig for den tidligere Silkeborg-bomber, fortæller han til sporten.dk.


- Jeg har fået et konkret tilbud, men jeg kan ikke sige så meget om det endnu. Jeg går stadig og venter på at høre fra USA. Min agent i USA har fortalt, at han er ved at undersøge, hvilke muligheder der er for mig, så det er det, jeg går og venter på nu, siger Rajko Lekic.


Den amerikanske klub gav kort før jul besked til Rajko Lekic, at de ville vente til januar med at give ham et nyt tilbud - hvis de overhovedet ville tilbyde ny kontrakt. Samtidig undersøger agenten, om der skulle være kontraktmuligheder i andre MLS-klubber, og det er den jagt, som Lekic går og venter på bliver afsluttet.


Jagten kommer ikke til at gå helt indtil slutningen af transfervinduet, vurderer han.


- Jeg kunne forestille mig, at der kommer en afklaring omkring min situation indenfor 10 dage. Jeg vil ikke sige mere om, hvor tilbuddet kommer fra lige nu, fortæller Rajko Lekic, som tidligere har givet udtryk for, at Superligaen igen er en mulighed.


Indtil der er en afklaring, træner Rajko Lekic for sig selv, og vil i denne uge forsøge at finde en klub i Danmark at træne hos, for at holde formen ved lige. Den arbejdsløse tilværelse vil han gerne være foruden. 


- Jeg synes, det var lidt hårdt for ti dages tid siden, fordi der ikke skete noget. Men jeg besluttede sammen med min kone, at jeg ikke ville gå og tænke så meget over det, men nu her i det nye år skal der snart ske noget, siger han. 






0

 
 
Forsiden lige nu:

Hvad skriver sporten.dk?

 
 
Norgesgade 1 - 6700 Esbjerg - Telefon (+45) 7912 4500 - (+45) Fax 7513 2207 - email: jydskevestkysten@jv.dk