En 57-årig politimand er idømt 30 dages betingetfængsel ved retten i Tønder. Manden blev dømt for tre tilfælde af vold - hvoraf de to blev udøvet mod en tidligere kærestes to børn.
Politibetjent i Tønder dømt for vold mod børn
En 57-årig politimand er ved retten i Tønder lidt over middag idømt 30 dages betinget fængsel for vold.Domsmandsretten har dømt manden skyldig i vold i tre tilfælde. To af tilfældene skete mod hans tidligere kærestes børn.
I et tilfælde sprøjtede han peberspray under en dyne, hvor kvindens 13-årige søn lå og sov.
I det andet tilfælde holdt han kvindens ældste datter, der var gravid i 3. månede, tilbage mod hendes vilje mens han holdt hende i et fast greb. Han smed hende også ned på en sofa på maven, selv om han vidste, at hun var gravid.
Ifølge forklaringerne i retten tilbageholdt politimanden pigen i mellem 15 og 30 minutter, før hun fik lov at gå.
Politimanden blev frikendt for seks tilfælde af vold og tyveri af en tegnebog med 800 kroner.
Manden udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke sagen.
Det har han 14 dage til.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




