Hårdt arbejde går næppe af mode. Vrøgum-Svarre er genopstået ud fra en filosofi om, at færre ansatte producerer mere.
50 job opstod efter konkurs
Knofedt: I februar gik Vrøgum Vinduer A/S i Oksbøl konkurs, men nu er den samlede arbejdsstyrke næsten lige så stor på Industrivej i Oksbøl som før.Det er 45-årige Frands Vindbjerg, der skød kapital i virksomheden efter konkursen, og på ruinerne af Vrøgum Vinduer etablerede firmaet Vrøgum-Svarre A/S omkring den 1. marts.
Der var cirka 55 ansatte før konkursen, og netop nu har arbejdsstyrken rundet 50.
Det startede med 17 ansatte en råkold tirsdag i marts.
Knofedt
Det er gået godt de første måneder, og det er noget så gammeldags som knofedt, der er hemmeligheden bag succesen.
– Vi har kun det halve antal funktionærer i forhold til tidligere, siger Frands Vindbjerg. Omsætningen er til gengæld højere end før konkursen, og chefen lægger ikke skjul på, hvordan det kan lade sig gøre.
– Der skal løbes stærkere, siger Frands Vindbjerg
Han kom til den kriseramte vinduesfabrik et års tid før håndklædet måtte kastes i ringen.
Han er ekspert i såkaldte turn arounds, det vil sige at han tidligere har vendt udviklingen i truede firmaer. Vindbjerg har altså erfaring med rationalisering.
– Det er lykkedes at rationalisere, og vi afleveret et fornuftigt regnskab de første syv måneder, siger Frands Vindbjerg, selv om der ikke for alvor tjenes penge endnu.
Frede Andersen, 59, arbejder i produktionen, og han er glad for de travle tider på fabrikken.
– Vi har endda haft en del overarbejde på det seneste, siger Frede Andersen.
Fakta
>Rationale
Der er færre funktionærer, men lige så mange i produktionen som tidligere. Det holder udgifter nede og produktionen oppe.
Fhv. indehaver Henrik Svarre har konstrueret Svarre-vinduet, et produkt der nu tegner sig for 20 pct. af produktionen
Der er færre funktionærer, men lige så mange i produktionen som tidligere. Det holder udgifter nede og produktionen oppe.
Fhv. indehaver Henrik Svarre har konstrueret Svarre-vinduet, et produkt der nu tegner sig for 20 pct. af produktionen
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




