Nr. Bjærts gamle drenge blev jyske mestre
fodboldFEST: Den fik ikke for lidt med Queen-klassikeren "We are the Champions", der var gratis pølser og øl, konfetti, hurraråb og jubelsang, da Nr. Bjært/Strandhuse IF's old boys hold lørdag ved 14.30-tiden kunne lade sig hylde som jyske mestre i B-rækken.Det skete på opvisningsbanen bag Lyshøjskolen, hvor NBSIF's old boys hold vandt en sikker 5-1 sejr over et stærkt kæmpende hold fra Sdr. Rind/Vinkel IF, som er to mindre landsbyer uden for Viborg.
Midtjyderne havde medbragt et halvt hundrede fans til kampen - og sammen med et par hundrede Nr. Bjært og Strandhuse-fans skabte de en flot ramme om en old boys kamp.
En kamp, som med små 300 tilskuere kandiderer til at blive én af sæsonens mest sete fodboldkampe i Kolding-området.
På Nr. Bjært-holdet er der flere prominente spillere. Peter Sand - bror til Ebbe - med en fortid som superligaspiller i Sønderjyske og AGF. Ligeledes Kenneth From, tidligere superligaspiller hos FC Midtjylland samt dennes bror, Karsten From samt Anders Svendsen, som begge har spillet i 1. division.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis












