Dødsulykke ved Sønder Hygum: 71-årig mand dræbt på traktor
DØDSULYKKE: En trafikulykke mellem Ribe og Rødding kostede i formiddag en 71-årig mand livet, oplyser politiet til jv.dk.Manden kom kørende på sin traktor ad Ribevej vest for Sønder Hygum i retning mod Obbekær og Ribe, og ulykken skete da han ville svinge til venstre.
Det overså en bilist, der var ved at overhale traktoren, og sammenstødet var så voldsomt, at den 71-årige mand blev kastet af sin traktor.
- Føreren af personbilen er ikke livsfarligt kvæstet, men jeg ved ikke yderligere om hans tilstand, siger vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.
Der er her tale om en 50-årig mand fra Rødding. Han er i chok - men ellers uskadt.
En bilinspektør skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Video: Daniel Tosovic, daniel.t@stofanet.dk
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



























