Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Tirsdag:
24º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Skærmbillede 2011-05-23 kl
Skærmbillede 2011-05-23 kl
virtua-tennis-4_67139
Skærmbillede 2011-05-23 kl
Skærmbillede 2011-05-23 kl
Anmeldelse:

Tennis i stuen redder ikke slatten udgivelse

VIRTUA TENNIS 4: Forestil dig, at professionelle tennisspillere får udleveret fly- og togbilletter til fastsatte destinationer, før de begiver sig ud på tennis-touren rundt om i verden.

Og at de kunne risikere at komme for sent til en turnering, fordi de ikke lige havde en flybillet, der kunne sende dem direkte til byen, hvor turneringen bliver afholdt, men kun til en by, der ligger tæt på.

Nej vel?

Men det er det nye tiltag i Segas seneste udgave i deres tennis-serie: Virtua Tennis 4. I World Tour-delen er verden delt op i spillefelter, som i et brætspil. Og på de forskellige felter kan du så deltage i turneringer, træne dig bedre i de forskellige småspil, hvile eller komme ud for et uheld.

I stedet for at slå med en terning får du udleveret "billetter", der gør dig i stand til at flytte mellem 1-4 felter.

Og det fungerer bare ikke. I de forrige udgaver af Virtua Tennis kunne du selv vælge, hvor du ville hen. Og hvornår. Du skulle bare holde øje med, hvor udmattet du var for at undgå skader.

Styringen under selve tennis-kampene ligner sig selv. Men er dog opgraderet med et super shot. De opnås ved at bruge din spillestil rigtigt. Og det er da meget sjovt, men ikke noget, der ligefrem revolutionerer tennispil.

Grafisk er spillet ikke noget særligt at skrive hjem om. Men værst af alt er musikken. hvis du køber spillet, så gør dig selv den tjeneste at skrue helt ned for den. En blid gang rave pop fra for tyve år siden, der kører i en endeløs strøm - selv under kampene. Hvor det ikke engang er muligt at slå den fra.

Udover World Tour, hvor du skal få din egen spiller til tops i tennis-verdenen, er der mulighed for at spille derhjemme mod op til tre andre. Du kan også spille mod andre over nettet og forsøge at blive den bedste der. Men det kunne du nu også i forgængeren, der udkom for bare to år siden.

Det vigtigste tiltag i spillet er brugen af Move til Ps3, Nintendos Wii og Kinect til Xbox360.

Jeg prøvede spillet til Kinect, hvor styringen er langt mere præcis end i tennisspillet, der var med i Kinect Sports. Men du kan stadig være uheldig med dine slag.

Det er til gengæld underholdende. Og min datter på seks var begejstret over at slå sin far i to kampe i stuen.

Styringen skulle dog være endnu bedre til Move og Wii, hvor du endda skulle kunne dreje din controller i hånden for at lave top-spin eller back-spin på dine slag. Det har jeg tilgode at prøve.

Men det redder desværre ikke Virtua Tennis 4 fra at virke som om, Sega bare forsøger at malke flere penge ud af deres tennis-serie.



0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: