Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Tirsdag:
24º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Sarkozys parti ønsker ny IMF-chef snart

Der skal findes en afløser for den sexanklagede IMF-chef inden for få dage, mener det franske regeringsparti. Den tomme stol efter chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Dominique Strauss-Kahn, skal hurtigt genbesættes, siger formanden for den franske præsident Nicolas Sarkozys regeringsparti, UMP.

- Jeg kan ikke se, hvordan han kan udføre jobbet som chef for IMF. Så det spørgsmål må afklares i de kommende dage, siger Jean-Francois Copé efter et møde i partiet.

Strauss-Kahn blev anholdt lørdag i New York og sidder nu varetægtsfængslet for anklager om seksuelle overgreb mod en stuepige på et hotel i den amerikanske storby.

Han afviser alle anklager.

Den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, øger ligeledes presset for at finde en afløser, da han onsdag sår alvorlig tvivl om Strauss-Kahns muligheder for at fortsætte på posten.

- Han er tydeligvis ikke i en position, hvor han kan lede IMF, siger Geithner i sin første officielle udtalelse om sagen.

Japan, der efter USA er den næststørste bidragyder til IMF, mener derimod, at det er for tidligt at tage hul på diskussionerne om en afløser i chefstolen.

- På nuværende tidspunkt er det for tidligt overhovedet at overveje det, siger en talsmand for den japanske regering.

Lederkrisen i IMF kommer på et tidspunkt, hvor valutafonden kæmper for at få bugt med en dyb og kompleks finanskrise i Europa.



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: