Generalforsamling i Frifelt Ringriderforening 2011
Formand Monika Clausen bød velkommen til de fremmødte, som desværre kun bestod af bestyrelsen. I sin beretning kunne Monika konstatere, at ringridningen i 2010 igen havde været en succes, trods høstvejr kom der 20 deltagere til traktorringridningen, 8 på havetraktor, 7 på cykel, 3 der løb og 82 til hest.Der blev solgt bl.a. 30 kg. pølser og 4 lagkager + en masse øl og sodavand, så der var travlhed i teltet. Mere end vi havde regnet med, så det betød, at vores hjælpere havde mere end nok at gøre, for at nå det hele.
Der skal lyde en rigtig stor tak til alle vores sponsorer – ikke mindst Griseformidling Vest - for de mange fine præmier samt til alle vore hjælpere. Også en tak Inge og Karl Peter for lån af pladsen, til de fem piger, som hvert år binder kranse og til Søren for hjælp til indsamling af præmier
Kasserer Helge Jensen fremlagde regnskabet: Årets samlede udgifter: 14.606,-, årets samlede indtægter 17.134,-. Årets overskud: 2.528,-. Indestående på bank: 18.049,-, kassebeholdning: 1.409,-.
På valg til bestyrelsen var Helge Jensen, Karl Peter Mauritzen og Betty Jensen. Helge ønskede ikke at fortsætte. Genvalg til K. P. og Betty. I stedet for Helge blev Sanne Møller forslået, hun blev valgt enstemmigt.
En stor tak til Helge for 32 år i bestyrelsen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




