Asserballe Frivillige Brandværn - Asserballe Menighedsråd - De Grønne Pigespejdere - Asserballe Ungdomsforening - Alsingergildet - Biografen Fynshav - Fynshav Bylaug - Fryndesholmhallen - Landsbyforeningen for Almsted, Notmark, Hundslev - KFUM-spejderne - Midtals Idrætsforening - Midtals Skytteforening - Midtals Husflid - Notmark Menighedsråd - Notmark Sogns Ungdomsforening - Ældresagen Augustenborg-Sydals
Påskeløb på Midtals Friskole
Så blev det endelig påskeferie på landets skoler, men inden eleverne gik på påskeferie i fredags på Midtals Friskole, skulle de lige ude på det traditionelle påskeløb arrangeret af skolens store elever syvende og ottende klasse. Mange af skolens elever glædede sig meget og havde sommerfugle i maven fra morgenstunden, hvor der var en summen af elever der skulle aflevere og have påskeæg til og af hinanden efter ca. 3 uger med gækkebreve på skolen.Efter morgensang mødtes eleverne i deres klasser, hvor der blev rullet æg. Træægget blev rullet ned af en hjemmelavet rampe, hvor læreren havde spredt slik ud. Slikket ægget ramte måtte man beholde. Lige noget for eleverne.
I mens gik storegruppens elever i skoven og lagde selve påskeløbet ud.
Familiegrupperne var holdene og de blev sendt af sted med 10 minutters mellemrum. En familiegruppe bliver oprettet i skoleårets start og er en blanding af alle årgange og en lære. Familiegrupperne bliver brugt i diverse sammenhænge blandt andet første skoledag, opvaskehold i hverdagen og arrangementer som påskeløb. Tanken er sammenhold og fællesskab på tværs af alder. Netop som i en familie hvor de store hjælper de små.
Der var syv poster i alt. Løbet havde storegruppen bygget op om en sjov historie om en stakkels hare ven der var blevet bidt af vampyr kaniner og var blevet syg af bidet. Harens venner søgte efter modgift og det ville de gerne have hjælp til af skolens øvrige elever. Noget der faldt i de mindste børns smag. De syntes det var spændende og tog det meget alvorligt.
Vejret spillede også med på denne dejlige dag. Skoven var vidunderlig, fuld af anemoner og morgenstjerner i skovbunden. En utrolig dejlig måde at bruge kræfter på og eleverne nød at udtænke kampråb til bekæmpelse af vampyr kaniner, kaste med kogte æg efter vampyrerne og jagte dem. Til sidst kom eleverne til en post hvor der var en påskehare, der var besvimet. Chokolade var kuren og den viden tog de med tilbage til den syge hare ven som selvfølgelig blev helbredt.
Alle skolens elever blev udnævnt til påskeharer og fik lavet flotte kanin ører i pap.
Efter løbet og frikvarteret mødtes alle i hallen til at trille harer. En kamp hvor det er alle mod alle. Først kæmper alle klasser mod hinanden. Alle får en hare af sten i en snor, som skal rulles op på en blyant. Der er vel 10 kaniner. Alle med søde kanin navne som Ninus, Vimmer og Pjuske. Det gælder om først at få trillet kaninen op til sig. I hvert et heat er der en vinder, som så stiller op i en kvart finale og til sidst kommer finalen, hvor det i år blev Jacob Høj som blev kåret som årets påskehare og vandt en af chokolade.
Traditionen omkring sidste skoledag før påskeferien er meget fastlagt og gammel. Den kan føres tilbage til skolens start for 32 år siden. Eleverne oplever dagen som fyldt med spænding og noget man glæder sig meget til som i stil med julen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



