Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Mandag:
24º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede

Løgumkloster Byturnering i gang

Løgumkloster Skakklub startede i aftes på den traditionelle åbne byturnering. Det er i år 40. gang at skakspillere fra det meste af Sønderjylland samles i Løgumkloster for at spille om bymesterskabet.

Vandrepokalen er evigt vandrende og har mange forskellige navne påført, herunder også Curt Hansen, i mange år Danmarks stærkeste skakspiller.

Sidste års mester var lokal, nemlig Hans Valdemar Hansen; han lagde ud med en sejr over klubkammeraten Vagn Lynge Jakobsen; de to spillere er jævnbyrdige og kender hinandens spillestil rigtig godt, og denne gang var det altså Hans Valdemar, der fik et afgørende angreb igennem.

Ratingfavoritten i den øverste gruppe er Jacob Buris Andersen fra Haderslev, og han lagde også ud med en sejr, han modstander var Hansjørgen Clausen fra Gråsten. Partiet mellem Michael Hedegaard fra Haderslev og Hans Christian Baagøe fra Vamdrup endte remis.

I gruppe 2, blev der kun afviklet 2 af de 3 partier. Erik Asmund og Henrik Feldborg,der begge er fra Gråsten spillede remis, men det var et resultat, der blev kæmpet om – partiet gik næsten over 4 timer og var aftenens længste. Vagn Lauritzen fra Løgumkloster vandt over Broder Petersen fra Alssund.

I gruppe 3 var der 2 remisser, nemlig i partierne Aage Munksgaard fra Vamdrup mod Morten Jessen fra Vojens og Peter M Jensen fra Tønder mod Michael Petersen fra Aabenraa. I de andre kampe vandt Nis H Madsen over Holger Schnidt, begge er fra Løgumkloster, Jesper Kallesen fra Gråsten vandt over Jens Peter Jensen fra Løgumkloster og Uwe Hansen fra Aabenraa vandt over Karl Martin Kristensen fra Løgumkloster.

Turneringen har i alt 22 deltagere, og løber over 5 runder. Næste runde spilles tirsdag, den 12. april og de resterende 3 spilles efter påske.



0




Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: