Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Mandag:
24º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede

Reddet fra misrøgt: Seks hunde lukket inde i lille mørk kælder

MISRØGT: Fem små hundehvalpe og en voksen tæve blev reddet fra et ældre ægtepar nord for Skjern.

Parret havde de små hvalpe gående i en viktualiekælder under køkkenet.

Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook og få de seneste nyheder når de sker

En henvendelse fik dyreværnsforeningen til at slå vejen ind forbi parret, som havde i alt ni voksne foxterriere og to kuld hvalpe i deres hjem.

Hvalpene var omkring ni uger, og de små livlige størrelser var lukket inde i en lille, mørk kælder uden ventilation eller vinduer.

– Jeg tror, den var to gange tre meter, og der var ikke ret højt til loftet, siger Inger Lund Overgaard, dyrlæge og dyreværnsinspektør for Dyrenes Beskyttelse.

Hvalpene var desperate for at komme ud af deres fængsel og kravlede konstant op ad den hønsestige, der gik ned i kælderen. De kradsede på lugen op til køkkenet og lavede en vældig larm.

– Ind i mellem åbnede manden lugen, fordi han blev træt af at høre på dem. Han slyngede dem ned i kælderen igen og smækkede atter lågen, siger Inger Lund Overgaard, som var rystet over det liv, hundene levede.

– Parret havde to kuld hvalpe, som de på ingen måde kunne passe. Deres hjem bar i den grad præg af de mange hunde, og de havde ingen penge til hverken foder eller dyrlæge, siger hun.

I løbet af en times intens forhandling lykkedes det dog Dyrenes Beskyttelse at overtale parret til at afstå nogle af hvalpene og den tæve, som de troede var drægtig.

– Vi ville meget gerne have haft alle hvalpe og alle tæver med, men det lykkedes desværre ikke i første omgang, siger Inger Lund Overgaard.

Dyrenes Beskyttelse kommer stadig på kontrolbesøg hos parret og de tilbageblevne hunde, og det forlyder at alle har det godt, og at foreningen har fået en god kontakt til de ældre mennesker.



6



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: