Storbrand i Tønder: Alle udskrevet fra sygehuset
Hjemme: De seks personer og den enlige brandmand, der blev kørt til sygehuset i forbindelse med branden i Vestergade i Tønder i morges, er nu udskrevet.Sådan lyder meldingen fra vicepolitikommissær ved Tønder Politi Per Rimmer Nielsen.
Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook og få de seneste nyheder når de sker
Blandt de seks beboere, der var indlagt, var et spædbarn, der endnu ikke var fyldt et år. Desuden var der to børn på henholdsvis otte og 13 år.
Den ældste blandt de personer, der blev reddet ud, var en 77-årig mand. Også han meldes i god behold.
Det samme gælder brandmanden fra Tønder, der var kørt til behandling efter at han som røgdykker under indsatsen i de brændende lejligheder blev ramt af en loftsbjælke.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis





















