Portræt af den Pyt'ske familie

Af og til der møder man personer som gør et indtryk på en, positivt eller negativ. I dette portræt skal vi hilse på 3 personer, som hver især efterlader et stærkt indtryk på en masse mennesker. Vi skal hilse på familien Sørensen, bosiddende i et ganske almindeligt rækkehus i et ganske almindeligt boligområde, men der stopper det helt almindelige. For Familien Sørensen består af Jytte ”Pyt” Sørensen, Bent Sørensen, samt Lasse Sørensen, hver især 3 personer med hver deres forskellige personligheder.

Jeg har fået lov til at forstyrre familien en fredag aften, Jytte sidder inde i stuen for enden af chaiselongen med benene oppe og slapper af mens hun ser tv, Lasse har placeret sig i sofaen, travlt beskæftiget med at rode med sin telefon og Bent fumler lidt rundt ude i køkkenet, og kommer nu rullende ind i sin kørestol ude fra køkkenet. Nu er det tid til at tage hul på interviewet.

Vi ligger ud med lidt smalltalk, og inden længe er vi klar til at begynde seancen.

» Hvem skal starte « spørger Lasse friskt og sender samtidig sin mor et meget sigende blik, som man slet ikke er i tvivl om er en opfordring til hende om at starte.

Jeg ber Jytte fortæller lidt om hvem hun er, og stille og roligt starter hun med at præsentere sig.

»Mit navn er Jytte ”Pyt” Sørensen, jeg er 52 år, uddannet pædagog og gift med Bent og mor til Lasse . «

Jytte fortsætter med at forklare hvorfor hun bliver kaldt for Jytte Pyt.

»Navnet Jytte Pyt har fulgt mig fra dengang jeg var under uddannelse på seminaret. Når pædagogerne blev for optaget af at snakke og diskuterere et emne, kom det ofte fra mig, ”Nå men pyt da, lad os nu komme videre” og det har så ført til at jeg blev døbt Jytte Pyt af de medstuderende, og dette har så siden hængt ved«

Jytte er altså som sådan en helt almindelig kvinde med en helt almindelig familie. Og dog, for hverken hun eller resten af familien er som alle andre. Jytte er en vaske ægte gøgle af sind, men eftersom man ikke kan leve af at være gøgler, så valgte hun altså at uddanne sig som pædagog.

Efter endt uddannelse, blev Jytte ansat på Sønderborg Erhvervsskole, det der i dag hedder Alssund Børne & Ungdomscenter og her fik hendes gøgler karrie rigtig fart på. Jytte brugte sine evner som gøgler til at aktivere de hyper aktive unge mennesker på skolen, og med tiden blev det til en lille gøgler trup, kendt som Pyt’s raske piger og drenge.

Jytte bruger stadig meget tid på sit gøgleri, men med tiden har hun også engageret sig i mange andre projekter, bl.a. er hun formand for beboerklubben i Jørgensgård, aktiv i Sønderborg Gardens støtteforening, samt en håndfuld andre aktiviteter.

Lasse er 16 år, og læser musik, engelsk og filosofi på Sønderborg statsskole, eller som Lasse selv beskriver sit studium, » Jeg spiller musik og spiser kage, kan det blive meget bedre? «

Allerede dengang han sad i klapvognen, deltog Lasse i sin mors optrædener, hvor han akkompagnerede hendes optræden med en rytmisk klappen. Omtrent fra han var 6 år og frem til cirka 12 års alderen, deltog Lasse i Pyt’s gøglerskole sammen med sin mor, først som almindelig gøgler, og senere valgte han at udvide sin horisont, og startede som cirkus orkester. Lasse er født og opvokset med et musikinstrument i hånden. Allerede fra han var helt lille, har han lavet musik, eller måske skulle man nærmere kalde det larm, det som Lasse lavede i hans tidligste musikalske alder.

Den dag i dag, er Lasse knap så meget gøgler længere, faktisk foretrækker han at blive kaldt entertainer. Han spiller med i 5 – 6 forskellige orkestre, på ligeså mange forskellige instrumenter, og i lige så mange forskellige stilarter. Han har i mange år spillet med i Sønderborg Garden og spiller også med i Broager Brandværns Orkester, samt Broager Brandværns Danseband.

Fornyeligt er Lasse blevet optaget som yngste medlem i Danfoss orkesteret, og har for ikke så længe siden været med orkesteret i Norge og spille i en international konkurrence for orkestre, hvor de fik en fin første plads. Foruden alle disse forskellige bands, tager Lasse også ud og underholder som solo artist, med sit piano, klaver eller sang.

Bent er den praktiske gris i familien. Han er i sin tid uddannet mekaniker, har arbejdet i tivoli, og kørt som chauffør, både herhjemme og i udlandet, indtil han i 95 kom ud for en ulykke hvor i han blandt andet brækkede benet. I 2001 måtte Bent have sit ene ben afsat fra knæet og ned. Efter ulykken var der mange der havde medlidenhed med Bent, og mange gav udtryk for at det var synd for ham. Men som Jytte siger »Selvfølgelig er det synd for Bent, men hvad kan han bruge det til, intet! «

Bent har måttet lære at omstille sit liv. I de første år efter ulykken, brugte han meget tid på at lave små puslespil i træ. Men som tiden gik, og Lasses karriere som musiker tog fart, overtog Bent rollen som Lasses manager, og han sørger for at instrumenter og orkester uniformer altid er i perfekt stand. Nystrøget uniformer og nypudsede knapper er en selvfølge.

»Lasse får simpelthen ikke lov til at stille op i en krøllet eller nusset uniform« fortæller Bent, og ej en plet på instrumenterne eller uniformerne undgår Bents årvågne syn.

Når man taler med både Bent og Jytte, så stråler de af stolthed når de fortæller om Lasse, og det er tydeligt at de begge bakker op om Lasse i hans travle hverdag. Bent sørger for den det huslige derhjemme, således at Lasse kan koncentrere sig om sine studier og sin musik.

Selvom familien har travlt, har de ikke mere travlt end at de forsøger at samles rundt om bordet til aftensmaden så ofte som muligt, ja faktisk forsøger de at få det hen, at de kan spise aftensmad sammen hverdag.

På mit spørgsmål om de nogensinde har tid til at slapper af, kommenterer Lasse friskt » Ja, normalt er fredag aften vores hellige familie aften, men så kom der en knold og ville interviewe os «

Det er en typisk Lasse, kommentar, altid rap i kæften, og frisk med en kommentar. Ovre i lænestolen sidder Jytte med et smørret grin og forklarer » Vi forsøger normalt vis altid på at spise aftensmad samlet hverdag,og som regel er fredag og lørdag aften familie aften«

Her bryder Lasse så ind »Undtagnes hvis jeg er ude at spille «

Hvilket Lasse ofte er.