Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Mit Vejen
02 oktober 2014

Bjørnson og Ibsen.

Af borgerjournalist Ole W Jørgensen, Holsted | 03. feb. 2011 KL. 17:41 |

Mit Vejen

Er der to norske forfattere, som er kendt i Danmark, så er det Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen.
Men hvad er det vi forbinder med 1800-tallets markante enere? Ved det spørgsmål, er der givetvis en hel del, der går i stå. Omvendt vil der være nogle, der slet ikke bliver færdige med at fortælle.

At komme til møde tirsdag aften i Grundtvigsk Forum vil både fylde huller i den enkeltes viden, men også vække interesse hos de, der har et mere begrænset bekendtskab til de norske ikoner.

Valgmenighedspræst Kurt V Andersen er ganske vidende om den norske litteratur, så han er den rette til at tage tilhørerne med på denne rejse i litteraturens verden. Men der kan da lige blive leveret et par korte facts om de to:

Bjørnson, 1832-1910, er præget af Grundtvig, og han er forfatter til “Ja vi elsker dette landet” og “Løft dit hoved du raske gut”. Han har skrevet romaner og mange skuespil. Her skal blot nævnes “En fallit” og “Kongen”. At han var en af de store understreges også ved, at han modtog Nobels litteraturpris i 1903.

Ibsen, 1828-1906, var oprøreren mod tidens nationalromantik, og som dramatiker formåede han at sætte alvorlige emner til debat. Flere kendte værker vender fortsat tilbage på scenen: “Peer Gynt”, “Et dukkehjem”, og “En folkefjende”. Var Nobelprisen stiftet tidligere, så havde han ganske sikkert også været en modtager, for det var dengang, at Norge satte aftryk på den europæiske og amerikanske litterære himmel.

I virkeligheden drøftede man i Nobelkomiteen, at dele prisen mellem de to, men blev ikke enige, og man syntes på den anden side ikke, at Norge skulle have prisen to gange på stribe, så i stedet gik priserne i de nærliggende år til nu ganske ukendte personer.

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon
Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret