Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Mandag:
24º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

80-årig kvinde og hendes søn dømt for hæleri og svindel med moms

En 80-årig kvinde slipper med en betinget dom, der kan udløse to års fængsel, hvis der begås ny kriminalitet. Derimod skal hendes 45-årige søn tre år i fængsel. De anker begge deres domme til landsretten.

De to købte herregården Pallisbjerg og var impliceret i en række transaktioner hvor skattevæsnet mistede momspenge.

Den 45-årige blev idømt tre års fængsel og skal tillige betale en bøde på 18,6 millioner kroner. Den 80-årige blev ved Holstebro Ret dømt for hæleri, idet hun har modtaget 12,5 millioner kroner fra sønnen. 11,5 million kroner blev formelt placeret i et selskab, som moren stod som ejer af.

Selskabet er idømt en bøde på tre millioner kroner og hæleri for 11,5 millioner kroner. Retten konfiskerede de penge, som moderen og selskabet havde modtaget.

Den 45-årige nægtede sig skyldig, da sagen blev indledt ved Retten i Holstebro 4. januar 2011, selv om han i december 2008 havde tilstået momssvig overfor politiet.

Advokat Michael Juul Eriksen har på vegne af den 45-årige anket med påstand om frifindelse. Advokat Mikkel Nielsen har på vegne af den 80-årige anket med påstand om frifindelse.

Efter en omfattende bevisførelse, der strakte sig over seks dage i retten, meddelte den 45-åriges forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, på den syvende dag i retten, at hans klient nu erkendte sig skyldig i momssvig. Sagen er en af de første større sager, der er opstartet hos både SKAT, politiet og anklagemyndigheden efter politikredsreformen.

Behandlingen af sagen er blevet fremmet. idet SKAT, politiet og anklagemyndigheden fra starten har koordineret sagsbehandlingen.

Der har derfor ikke været nogen stille perioder i sagsbehandlingen. Den hurtige sagsbehandling ved politi og anklagemyndighed har været mulig, fordi der begge steder er blevet etableret specialafdelinger for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Der blev foretaget ransagning af virksomheden på herregården Pallisbjerg Hovedgård i december 2008. SKAT traf afgørelse vedrørende momstilsvaret den 22. april 2009, og bad anklagemyndigheden om at rejse tiltale i oktober 2009.

Anklagemyndigheden sendte anklageskrift til retten i februar 2010, hvorefter sagen på grund af forsvarernes kalendere blev berammet til november 2010 og senere rykket til januar 2011.

Politiassessor, Gorm Søgaard Lund, der har mødt for anklagemyndigheden i sagen siger:

– Den 45-åriges virksomhed har kun bestået af handel med raps. En handel, der har givet underskud på flere millioner. Han har derfor udelukkende levet af momssvig.

– Det er dybt beklageligt, at nogen bevidst vælger at leve af at tage penge fra os andre gennem statskassen. Det er jo alle os, der betaler skat, som bliver snydt. Det er kun rimeligt, at straffen for den slags er flere års fængsel, siger anklageren.

– Retten har fundet den 80-årige mor skyldig i hæleri for 12,5 millioner kroner. Det er et usædvanligt stort beløb. Det er rigtigt, at selv nære familiemedlemmer bliver hårdt straffet, når de modtage millioner, som de ved stammer fra kriminalitet. Afgørelsen viser de kriminelle, at de ikke skal bede deres nære om at passe på udbyttet af deres kriminalitet, siger Gorm Søgaard Lund, og fastslår:

– Det er strafbart at modtage penge, som man ved stammer fra kriminalitet. Den udmålte straf er sædvanlig for denne type af sager. Man giver normalt ikke 80-årige ubetinget fængsel. Det er en naturlig følge af domfældelsen, at hun får den million, som hun har modtaget, og som ikke er blevet skudt ind i selskabet, forklarer Gorm Søgaard Lund:

– Det er usædvanligt, at selskaber bliver dømt for hæleri, og det er derfor vigtigt for anklagemyndigheden, at retten har fastslået, at selskabet har begået hæleri. Retten har fundet, at selskabet skal betale en bøde på 3 millioner kroner for hæleriet. Det er en naturlig følge af domfældelsen, at selskabet får konfiskeret de 11,5 millioner kroner, som det har modtaget.

Mor og søn brugte de mange penge på at købe og renovere Pallisbjerg Hovedgård, hvor de boede. Derfor har herregården givet navn til sagen. Renoveringen af Pallisbjerg Hovedgård har imidlertid ifølge selskabets årsregnskab ikke medført en tilsvarende værdiforøgelse af ejendommen. Der er derfor næppe fuld dækning for erstatningskravet i ejendommens friværdi.

Mange af de håndværkere, der har medvirket til renoveringen, har afgivet forklaring i retten.



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: