EA lancerer demo til Fight Night Champion
DEMO: Fra i dag kan du hente demoen til boksespillet Fight Night Champion på Xbox Live og PlayStation Network.I demoen kan du gå i ringen som fire af de største navne i bokse-historien: Muhammed Ali, Mike Tyson, Manny Pacquiao og Miguel Cotto.
Det er den første demo fra EA, der inkluderer mand-mod-mand-online-muligheder.
Selve spillet udkommer til både xbox360 og ps3 den 3. marts, 2011.
EA arbejder også på en prototype af Fight Night til Kinect. Men det er ikke sikkert, at spillet kommer til at understøtte Kinect.
For producer Mike Mahar siger, at den mest præcise styring er gennem en controller.
Han udtaler også, at han tvivler på, at spillerne vil kunne gå ti runder i Kinect.
Jeg tror, at skal der holdes liv i Kinect og Sonys Move for den sags skyld, så er det netop sådan nogle spil, som Fight Night, der skal i brug. Og hvis EA er rigtig geniale, så gør de det Kinect/Move-kompatibelt.
Forstået på den måde, at hvis du har lyst, så bokser du i fri stil. Når du så bliver træt - for det gør du - så kan du gribe controlleren og kæmpe videre.
Det bliver spændende at se, hvad deres prototype ender med.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







