Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Mandag:
24º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede

Dennis P i spidsen for Showkoret´s band

Efter gennem længere tid at have øvet sangene til forestillingen ”Dream Factory” sammen med korleder Anja Lykke Kuntz, skulle Showkoret i fredags for første gang møde det band, som kapelmester Dennis P. samtidig havde øvet sangene med. Det er altid spændende, når koret og bandet møder hinanden første gang – passer det hele nu sammen osv. osv? Men der var jubel over hele linjen, for det er bare et super band Dennis P har fået sammensat. Udover kapelmesteren selv, består bandet af 4 unge fyre der går på præ-mgk (forløberen for MGK – det musikalske grundkursus) på Kulturskolen, og de kunne i den grad få numrene og ikke mindst koret til at swinge. Det er et spændende samarbejde, til glæde og udfordring for begge parter, og bandet er absolut medvirkende til at gøre ”Dream Factory” til lige netop den jubilæums forestilling, som Showkoret havde håbet på. ”Dream Factory” er en forestilling sat sammen af sang, dans, skuespil og sjove optrin med en rød tråd, der spinder en historie over emnet ”at drømme”, hvor alle medarbejder på fabrikken, lige fra den lille piccolo til direktøren har en drøm. Handlingen udspiller sig på en gammel kostume- og rekvisitfabrik, der er ved at gå nedenom og hjem, men som i alle gode historier ender det hele godt til sidst.

Sangene i forestillingen spænder vidt lige fra Queen med Bohemian Rhapsody over Aqua, Cartoon Heroes til Gasolin ”This is my life” og til sange fra kendte musicals som bl.a. Les Miserables og Skønheden og Udyret, så der er nok at se til for bandet.

På scenen står Showkorets medlemmer der i denne forestilling tæller 21 pers. lige fra den yngste på 20 til den ældste på et par og 60. Alle har siden august øvet målrettet på kunsten at synge og danse samtidig, så der er lagt op til et brag af en jubilæumsforestilling.

Jens Jager og Karin Egholm: står for manuskript, koreografi og instruktion

Anja Lykke Kuntz: er vores korleder,

Dennis P.: står for ledelsen af vores live 5-mandsorkester

Vi spiller på Tobakken den 21., 24., 26. og 27. januar 2011 kl. 19.30, og forestillingen varer ca. 2 timer inkl. en pause, der er mulighed for at tilkøbe spisning i form af en tallerkenanretning inden forestillingen. Billetter kan købes på Turistkontoret i Esbjerg, Ugeavisen Esbjerg og på www.tobakken.dk /andre.



0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: