Den Gamle Biograf fyldte 14 år
Traditionen tro var amatørmusikere, sangere og skuespillere på scenen i Den Gamle Biograf.Igen i år indledte LM Brass Band med flotte arrangementer for Brass Band. Især en jazz'et udgave af salmen Amazing Grace faldt i publikums smag.
Der var også indslag fra Klosterkoret og Løgumkloster Vokal Ensemble. 4 mandlige medlemmer af Løgumkloster Vokal Ensemble har etableret en barbershop kvartet, som også gav 4 numre i den velkendte 4-stemmige herresangstil.
Løgumkloster Amatørteater Forening opførte 3 indslag fra den seneste revy, som gik over scenen i november. Den gamle kending fra teatersammenhæng, Ole Caspersen, var også på scenen med en dagsaktuel analyse af aftenens program, og når han gengiver tingene bliver det jo altid med en helt særlig drejning.
Hele aftenen blev også i bedste tradition ledet af Erik Larsen, som kun én gang i de forløbne 14 år har måttet afstå fra den betroede opgave. Arrangementet har traditionelt fyldt salen, men i år var der måske hård konkurrence fra både herrehåndbold i TV og Banko i byen, idet der dette år ikke var udsolgt til arrangementet. De som afstod fra både håndbold og banko fik til gengæld igen i år en rigtig hyggelig aften med sang, musik og teater.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis








