Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Mandag:
25º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Mediedirigent Jens L. Hansen er tovholder for borgerjournalistikken på JV Tønder.

Udvidelse af borgerjournalistikken

Borgerjournalistikken her i Tønder Kommune har fået en ny platform. Fra og med onsdag den 12. januar er Dit Vodder nemlig ikke mere det eneste hyperlokale site under Tønder-delen af jv.dk: Nu er også Dit Løgumkloster kommet til.

Projektet er gået i luften, samtidig med at Løgumkloster Borgerforening og Løgumkloster Handels- og håndværkerforening har lanceret deres nye, fælles hjemmeside: www.loegumkloster.dk

De to foreninger har hidtil haft hver sin hjemmeside, men har i cirka tre år arbejdet på at få en fælles. Rettighederne til det nye domænenavn, loegumkloster.dk, tilhørte i sin tid den gamle Løgumkloster Kommune og har siden kommunesammenlægningen tilhørt den ny Tønder Kommune. Nu har kommunen givet rettighederne fra sig, og dermed har de to foreninger fået den helt rigtige og oplagte adresse på deres hjemmeside, www.loegumkloster.dk.

Hjemmesiden indgår i et tæt samarbejde med JydskeVestkysten. Det vil ske i form af, at nyhederne fra Dit Løgumkloster på www.jv.dk bliver gjort tilgængelige også via loegumkloster.dk. Rent praktisk finder man dem ved at klikke på et meget synligt link, ”Lokalnyt”, på forsiden af loegumkloster.dk

På JydskeVestkysten ser vi frem til samarbejdet om det, som vi håber må blive til glæde og gavn for begge parter.

Fra www.jv.dk/ditloegumkloster skulle der gerne tilgå en løbende strøm af lokale Kloster-nyheder til loegumkloster.dk.

Og på JydskeVestkysten satser vi på, at samarbejdet til gengæld kan skaffe os flere nyheder og input fra Løgumkloster og dermed være med til at give vore læsere en endnu bedre dækning af byen og egnen.

Vi håber, at rigtig mange fra Løgumkloster og omegn (og naturligvis også fra alle andre lokaliteter i kommunen) får lyst til at være med i fællesskabet som borgerjournalister, der bidrager med nyheder og andre indlæg fra deres lokalsamfund.

Alle kan melde sig som borgerjournalist. Det er gratis og kræver ikke, at man holder avisen. Man kan både melde sig via forsiden af jv.dk og skrive til Mit Tønder, og på Dit Vodder og Dit Løgumkloster kan man lave sin profil til det helt lokale via "Opret din egen lokalprofil her".

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer om Mit Tønder og borgerjournalistik i øvrigt, er du velkommen til at kontakte mig på mailadressen jlh@jv.dk eller på telefon 7211 4058

Venlig hilsen
Jens L. Hansen,
mediedirigent JV Tønder og tovholder på borgerjournalistikken i Tønder Kommune



0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: