Dødsulykke i Genner: Bussens chauffør fløjet til Odense
ULYKKE: På Haderslevvej ved Genner nord for Aabenraa stødte en Arriva-bus og en personbil ved 14-tiden frontalt sammen.I personbilen blev føreren, en mand, dræbt på stedet. En passager, et barn, er uskadt.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi nu til jv.dk i en pressemeddelse.
I de første meldinger forlød det, at det var en lille pige, der blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital med svære kvæstelser. Men det er altså bussens chauffør, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi nu til jv.dk.
Blandt bussens cirka 15 passagerer er tre blevet kørt til behandling på Aabenraa Sygehus med så vidt vides lettere kvæstelser. De uskadte buspassagerer er blevet kørt til rutebilstationen i Aabenraa.
Politiet vil gerne tale med føreren af en dansk lastbil, der kort inden uheldet stoppede på stedet. Føreren var ude af lastbilen, men satte sig ind igen og kørte videre.
Vidner kan ringe til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



















