Her er Olsens EM-trup
Torsdag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede

Vester Nebels nye skole.

7. del af føljetonen om Vester Nebel skolevæsens foreløbige historie. 1/10 1956 var en festdag i Vester Nebel. Den store begivenhed var, at en helt ny skole blev indviet. I den nye skole var der nu 4 klasseværelser, gymnastiksal, sløjdlokale, lærerlejlighed og lærerværelse på 1. sal. Desuden fik Harborg en førstelærerbolig. Vest for skolen blev anlagt boldbane.

Så var spørgsmålet, hvad man skulle med den gamle skole. I første omgang havde man fået lavet nogle tegninger med udvidelse af den gamle. Det blev dog for dyrt. Dernæst fik man lavet tegninger på en omdannelse til et alderdomshjem. Også dette blev for dyrt. Derfor udlejede man bygningen nogle år som almindelig bolig; men da man ikke ønskede, at stedet skulle udvikle sig til husvildebarakker, blev bygningen nedrevet 1960.

Forinden var Morten Harborg i 1950 blevet ansat som skolens nye førstelærer. Han var gift med Edith Gundesen. Harborg var førstelærer 25 år på skolen, heraf var de sidste år (fra 1971) med titlen skoleinspektør. Udover at være den sidste førstelærer på skolen var Morten Harborg også den sidste degn i sognet. Forstået på den måde, at han var kirkesanger samtidig med, at han var førstelærer/skoleinspektør. Holm var organist. Efter Harborg var lærergerningen og kirkesanger/organistembedet ikke samhørende, og dermed var kirken og skolen helt adskilte

Et højdepunkt i Harborgs tid på skolen var i 1960. Skolen og sognet fik besøg af 8 repræsentanter for asiatiske og afrikanske lande. De skulle bl. a. besøge en ganske almindelig landsby og landsbyskole, og til dette var V. Nebel perfekt egnet.

Til trods for opførelsen af en ny skole måtte man snart i gang med store forandringer igen. Som nævnt under Ølufvad skole, måtte man i perioden 1960 – 1968 lade Ølufvad og Vester Nebel skoler fungere sammen som én syvklasse delt skole. De tre ældste klasser blev undervist i V. Nebel. Denne løsning var uholdbar og midlertidig, og derfor måtte man atter udvide.

I 1968 stod en nybygget pavillon (nuværende administrationsbygning)klar med børnehaveklasselokale og 3 andre klasseværelser. Skolen i Ølufvad blev herefter kun anvendt til hjælpeskole f. eks. til skolekøkken eller sløjd. Da hr og fru Harborg i 1970 byggede eget hus, blev førstelærerboligen herefter anvendt til lærerværelse og kontor.

I løbet af 1960’erne var flere huse i V. Nebel blevet opført af kommunen som lærerboliger (3). Det var dengang en naturlig del af ansættelsen, at lærerene bosatte sig i sognet. Lærerboligerne blev frasolgt fra sidst i 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne i takt med, at en embedsbolig ikke længere var en naturlig del af ansættelsesaftalen.



1




Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: