Første år med pizzaer i Vester Nebel.
Nytårsdag kan Ziad Abu-Altmen fejre 1 års jubilæum som pizzamand i Vester Nebel. Den gamle brugsforeningsbygning i Vester Nebel havde stået tom i 4½ år. Men så fik Ziad Abu-Altmen en god ide sidste år. Han ville gøre sin drøm til virkelighed og åbne et pizzaria i Esbjergs opland. Valget fandt på Vester Nebel, der udover at have en tom brugsbygning også har mange yngre mennesker og børnefamilier - en oplagt kundekreds.Nytårsdag har Ziad Abu-Altmen så lavet pizzaer i et år til Vester Nebel og omegn. Og Vester Nebel Pizza- og Grillbar går tilfredsstillende. Forventningerne er blevet indfriede, og for 7 - 8 måneder siden sagde han sit arbejde op ved Arovit, hvor han hidtil havde haft fuldtidsarbejde.
I weekenderne er der ofte 4 mand i forretningen for at betjene kunderne. Ikke blot Vester Nebel og omegn bliver betjent. Kunderne kommer også fra Esbjerg og køber pizzaer.
Ziad Abu-Altmen lejer bygningen, hvor der er plads nok. Så meget plads, at den initiativrige mand går med drømme om yderligere 2 projekter. Med tiden vil pizzariaet måske blive udvidet med en kiosk og måske et motionscenter. Men alt dette vil tiden vise!
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



