Asserballe Frivillige Brandværn - Asserballe Menighedsråd - De Grønne Pigespejdere - Asserballe Ungdomsforening - Alsingergildet - Biografen Fynshav - Fynshav Bylaug - Fryndesholmhallen - Landsbyforeningen for Almsted, Notmark, Hundslev - KFUM-spejderne - Midtals Idrætsforening - Midtals Skytteforening - Midtals Husflid - Notmark Menighedsråd - Notmark Sogns Ungdomsforening - Ældresagen Augustenborg-Sydals
Skimmel-angreb på skole mere omfattende end ventet
FYNSHAV: Den skimmelsvamp, der i november blev konstateret i skolebiblioteket på Fryndesholm-Skolen, har vist sig at være mere omfattende end ventet. Det har nu vist sig, at næsten hele skolen er ramt. Mandag går man i gang med at dække 80 procent af skolens lofter af med plastik.Ifølge skoleinspektør Alis Frost Nielsen er det heldigt, at problemet er opdaget, før det nye, tætte tag, der skal spare på energien, er på plads.
– Hvis det først var blevet opdaget efter, at vi havde fået det tætte tag på, kunne skimmelsvampen let have udviklet sig værre, siger hun.
Formanden for skolebestyrelsen, Karsten Beltman, er glad for, at der straks tages fat på at løse problemerne.
– De forældre, der føler sig utrygge ved at sende deres børn i skole, mens afdækningen af lofterne finder sted, har fået at vide, at de må holde børnene hjemme. Men generelt er vi meget tilfredse med, at man tager hånd om at løse problemerne effektivt og på den måde tage hensyn til både vore børns og de ansattes helbred siger han.
Rumdragter
Kommunelægen har forlangt, at skolen sikrer, at der ikke opholder sig børn i de lokaler, hvor der arbejdes med at forsegle lofterne, og håndværkerne skal arbejde i en slags rumdragter.
Selve renoveringen med nye lofter vil gå i gang i februar eller marts og vare fem måneder. I renoveringsfasen vil dele af skolen blive lukket fra, men Fryndesholm-Skolen råder over så meget plads, at det ikke ventes at blive nødvendigt at ty til flytning af børn til lokaler andre steder.
Skimmel
Problemer med skimmelsvamp blev opdaget på Fryndesholm-Skolens skolebibliotek i november i forbindelse med, at der skal lægges nyt tag på dele af bygningen. I den forbindelse blev biblioteket og nogle personalefaciliteter skærmet af.
Fladt tag
Skimmelsvampen er forårsaget af gamle skader. Skolen have oprindelig fladt tag, men da flade tage kom i miskredit, blev det besluttet at lægge et spidst tag ovenpå. Det blev dog ikke isoleret, og der er huller i tagpappet og det har skabt fugtproblemer.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




