Julestemnig

Bosat i Vestjylland, eller som det nu kaldes: udkants Danmark, rejser der sig mange spørgsmål angående om vi går glip af væsentlige ting. 

Efter en tur til hovedstaden må man konstatere, at det vestjyske gør mere ud af juleudsmykningen end man gør på strøget. Det så mildest talt billigt ud, ikke at det er det, men det er tamt at se på. Det er ikke alle butikker, der gør noget ud af den forestående højtid.

Vender man blikket mod Tivoli er sagen en anden, her er der virkelig ofret ressourcer på at skabe den rette stemning. Det er lykkedes til fulde. At vi kom om aftnen ,hvor lyset virkeligt kom til sin ret, er kun et plus. Fik jeg nævnt at sneen dalede ned, det var som taget ud af en julefilm.

Der var til lejligheden opført nogle små boder, hvor de lokale handlende solgte deres varer. Der var blandt andet flødebollefabrikken, Ingslev mejeri samt den lokale slagter fra Provence. Slagteren havde taget sin gode ven med. Han kom fra Canada. Der var en helt speciel stemning hos de to herre. At smage på nogle af deres specialiteter var en oplevelse i sig selv, der var tid til at lave sjov med kunderne.

Udkants Danmark er ikke så etnisk præget som hovedstaden. Der er mange med en dialekt, der er svær at forstå uden at det skulle gentages. Men de er høflige og bliver ikke fornærmet, når der bliver sagt, hvad? Krisen er også var kommet til hovedstaden , fandt vi ud af, da vi ville have noget at spise.

Vi havde fundet vej til en restaurant hvor vi fandt sæde ved et nydeligt dækket bord. De var i midler tid så fattig at der ikke var bestik på bordet. Vi blev senere informeret om at den gryderet vi havde bestilt skulle spises med fingrene, vi tænkte vores. Maden blev serveret af en ung kvinde der forklarede hvorledes maden skulle indtages, vi prøvede til og havde succes. Det var en typisk ret fra Etiopien, ingen lunde en dårlig oplevelse.

Mætte af oplevelser er man glad for sin bopæl i udkants Danmark, det går nok så længe, man ikke skubbes ud over kanten. For det er tankevækkende, at der bruges milliarder på en Metro i hovedstaden, når det samtidig ikke kan findes få millioner til Vestbanen.