Det kan kolde hjerter ikke forstå.

Fortiden: I mit univers, har jeg altid troet på, at når noget gik i stykker i mennesket her i landet, så ville de få den hjælp der skal til for at blive en del af samfundet igen. Men sandheden er en helt anden.

Som mange sikkert kan huske, gik jeg for ca. et år tilbage, igennem et langt forløb i fogedretten og landsretten. Det viste sig at være en simpel regnefejl fra Sønderborg kommune side, der gjorde at Sønderborg Andelsbolig Forening (SAB) med alt magt, forsøgte at fratage mig og min søns hjem. Dengang fik jeg opbakning fra min søn, kæreste, venner, beboere i Kløver/Hvedemarken og borgere i Sønderborg, at sådan kan man ikke behandle borgere i Danmark. Jeg har aldrig fået sagt TAK, for alt den støtte jeg fik, så det gør jeg nu. TAK, 1000 Tak.

Dengang fik jeg mange henvendelser fra mennesker der var blevet smidt på gaden, eller genhuset i utrolig tåbelige aftaler. Nogle af de familier blev genhuset i samme boligafdeling, endda én enkelt opgang ved siden af hvor de boede før. Mange af de familier græd når de fortalte deres historie, da en så drastiske indgribning, som at fratage folks hjem, har en familiemæssig konsekvent, som jeg tror kun folk der har prøvet det, kan fortælle om.

Dengang og i dag, har jeg i hjertet den tro, at det var rigtig at gå til offentligheden og fremlægge min private sag/økonomi. At jeg gjorde det, var dog ikke uden konsekvenser. Jeg oplevede en lille gruppe mennesker der fik fortalt mig, at jeg var en taber, der bare skulle betale min husleje. Til de mennesker kan jeg fortælle, at jeg faktisk forsøgte at betale min husleje, jeg var hverken ligeglad eller lod stå til. Det hele skyldtes en regnefejl i et kommunalt regneark, det har jeg Landsrettens ord på.

Der var kun én ting jeg glemte under denne lange og hårde sag….. Det var mig selv. Og den personlige konsekvens kom som en tyv om natten. Stille og rolig, blev mit sind frarøvet det som var min styrke. Jeg har altid elsket at læse bøger, havde altid en bog i min taske, som jeg brugte når jeg skulle vente på et møde eller når jeg sad i toget. Har også altid læst nyheds e-mail fra Sønderborg kommune, Socialministeriet, Justitsministeriet, Center for frivilligt socialt arbejde osv. Og så altid nyheder på tekst tv om morgenen. Men stille og rolig, kunne jeg ikke overskue de informationer mere, det var som om jeg kun læste overskrifter og resten blev kaos i mit hoved.

Og så en aften, helt ud af det blå, begyndte jeg at græde og jeg viste ikke hvorfor. ”Kom nu Rene, tag dig sammen, du kan da ikke sidde der og tudbrøle”.

Efter den dag, gik det kun en vej. Alle personlige aftaler blev skubbet væk, det var som om jeg kørte i nødsproget på motorvejen og alle bare kørte forbi med 120 km. i timen. Og jeg kunne ikke finde en afkørsel!

Men tiden gik og jeg holdt op med at søge efter en afkørsel.

Men det gode er, (troede jeg) når man er under Sønderborgs Kommune vinger, så holder de et skarpt øje med dig. Og tro mig, det gør de!!!!! Når Sønderborg Kommune byder op til tango, så skal du ikke danse vals. For så træder de dig bare over tæerne…..!

Billede kilde: http://www.amitbhawani.com/blog/treating-manic-depression-stress-problems/