Se billederne: Kvinderne kvaste Rumænien
EM HÅNDBOLD: De danske håndboldkvinder sørgede torsdag aften for, at det nu kan gå hen at blive en rigtig sjov EM-slutrunde på hjemmebane.Pytlicks piger vandt nemlig 25-22 over Rumænien, som danskerne ellers ikke har besejret siden 2004 foran knap 6500 ellevilde tilskuere i Gigantium i Aalborg.
Det så ellers ikke godt ud i begyndelsen af anden halvleg, hvor rumænerne var foran, men så rullede Karin Mortensen fuldstændigt gardinet ned i det danske mål, og Ann Grete Nørgaard huggede boldene ind fra venstre fløj.
Danmark scorede på den konto otte mål i træk - og så havde Rumænien ikke længere troen, kræfterne og moralen til at indhente et meget koncentreret dansk hold.
Dermed er Danmark videre til mellemrunden med mindst to point. Lørdag kan den pointhøst blive fordoblet, når Spanien venter i den sidste puljekamp.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



















