Landbrugsmedhjælper slukkede gårdbrand
GÅNSAGER: En landbrugsmedhjælper ydede ifølge brandvæsenets indsatsleder, Thomas Lund Sørensen, en rigtig, rigtig god indsats, da der i går eftermiddags udbrød brand på en landejendom ved Gånsager.Medhjælperen brugte en vandslange til at slukke ilden og nåede at få bugt med flammerne, inden brandbilerne ankom.
Tre kalve nåede dog at omkomme som følge af branden. En dyrlæge har efterfølgende været på stedet for at tjekke de resterende 47 dyr, som tilsyneladende ikke har taget skade af røgen.
Branden opstod i nogle kalvebokse, men hvad branden skyldes, ved indsatslederen ikke.
Bredebro Frivillige Brandværn, Falck i Skærbæk og indsatslederen fra Tønder rykkede ud til branden.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




