Her er Olsens EM-trup
Torsdag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Fryndesholm-Skolen skal tjekkes for skimmelsvamp

FYNSHAV: Et utæt tag er årsag til skimmelsvamp i en del af Fryndesholm-Skolen.

Da to af skolens tre »fingre« har samme tagkonstruktion, skal det undersøges, om en større del af skolen er ramt. I første omgang medførte fundet fredag, at skolebiblioteket blev lukket.

– Vi har ikke mærket noget til indeklimaproblemer på skolen. Det blev opdaget i forbindelse med arbejde på taget. Selvom vi har fået at vide, at der ikke er tale om massiv forekomst af skimmelsvamp, er vi nødt til at få tjekket resten af skolen for at være på den sikre side, siger skoleinspektør, Alis Frost Nielsen.

Det er skolebestyrelsens formand Karsten Beltman enig i. Han er til gengæld også ganske tilfreds med, at der gribes resolut ind.
– Det er jo vores børns sundhed, det drejer sig om, så hvis noget skal udbedres, skal det ikke udsættes. Jeg er meget glad for, at man reagerer straks. Det tror jeg, alle er meget rolige ved, siger han.

Han tilføjer, at en ekstra udgift til udbedring af skimmelsvamp ikke skal betales af skolens eget budget. Pengene skal hentes i en fælles pulje. Det er godt, for skolens økonomi er efterhånden meget stram, siger han.

Fryndesholm-Skolen er oprindelig bygget med fladt tag. Da de flade tage begyndte at komme i miskredit, blev der bygget nyt tag med hældning ovenpå. Den konstruktion har dog heller ikke været for vellykket.

Foreløbig har skolen valgt at lukke skolebiblioteket. Ikke på grund af krav fra embedslægen – men for en sikkerheds skyld, siger Alis Frost Nielsen.
Indtil videre fortsætter skolen med at bruge undervisningslokalerne.

Taget
Fryndesholm-Skolen er oprindelig bygget med fladt tag, som senere er suppleret med et spidst tag ovenpå. Det nye tag er ikke blevet isoleret, og der er huller i tagpappet. På skolen er det kun indskolingsfløjen, der ikke har et tag, der har denne konstrukton.
 



0




Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: