Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Træstammer gik som varmt brød i Hjordkær

LokalBrugsen i Hjordkær fik udsolgt at træstammer i fredags. Og markedet er formentlig mættet det næste stykke tid. For i en såkaldt træstamme-battle mellem to mindre Brugs'er trak forretningen i Hjordkær det længste strå med 3.830 styk i løbet af én dag. I mangel af træstammer præsenterer butiks-assistent Lene Ravn Dumstrei et udvalg af øvrige kager i udvalget. Foto: Jan Sternkopf

Træstammer gik som varmt brød i Hjordkær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LokalBrugsen i Hjordkær solgte 3.830 træstammer i løbet af én dag. Dermed vandt forretningen en dyst blandt to lokale Brugs'er. Nærmeste konkurrent nåede op på 1.780 træstammer.

Hjordkær: Markedet må siges at være mættet det næste stykke tid i Hjordkær og omegn, når det gælder træstammer - eller romstænger. For i løbet af blot én dag solgte købmand Bjarne Edemann sammen med personalet i LokalBrugsen i Hjordkær hele 3.830 træstammer for en femmer stykket.

Og dermed vandt forretningen den såkaldte træstamme-battle foran kollegerne i Dagli'Brugsen i Ågaard ved Kolding.

For hér blev der "kun" solgt 1.780 træstammer, fortæller Bjarne Edemann.

Men der måtte en lidt ekstraordinær indsats til, før rekorden var i hus, erkender han.

- Ved sidste battle solgte Ågaard 1.083 træstammer, så jeg ville gå efter de 1.500. For en sikkerheds skyld havde jeg så købt 2.000 træstammer i kasser á 40 styk. Alligevel måtte vi hente ekstra hjem fra kollegaer i blandt andet Løjt for at indfri efterspørgslen. Og endda fik vi flere bestillinger, end vi kunne levere. De er så blevet efterleveret nu, fortæller Bjarne Edemann.

Han havde brugt forretningens facebook-profil til at gøre reklame for dysten.

- Vi dyster som regel mod butikker i vores distrikt - i fredags var det så Dagli'Brugsen i Ågaard. Den butik, der fik solgt flest træstammer, har så håneretten indtil næste battle.

Og så havde han ellers opfordret alle borgere i landsbyen og omegn til at gå amok i træstammer.

- Der var en kæmpe-opbakning til aktiviteten - vi blev helt overvældet. Træstammerne kostede fem kroner stykket - og samtidig havde vi sat en kasse med 40 styk på højkant blandt deltagerne som præmie. Nogle købte både én og to - eller fem træstammer. Men der var også flere, der købte dem i kassevis. Vi havde én, der hentede fem kasser. Det er formentlig en større arbejdsplads, der fik glæde af dem. Ellers kunne de lægges i fryseren - for træstammerne blev også solgt i frossen tilstand, lige til at gemme til senere. For lige nu er byen måske lidt træt af træstammer, gætter jeg.

Derfor går der et par måneder inden næste battle.

- Men kollegerne i Ågaard har allerede anmodet om en revanche. Om vi skal dyste i træstammer igen, ved vi ikke endnu.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark