Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Superliga-stjerner på vej til Hjordkær

Hjordkærs oldboys-hold er i semifinalen i en pokalturnering og møder på søndag klokken 13.30 AGF på hjemmebane. Bagest fra venstre: Sathees Baskara, Rasmus Fynsk, Kaj Hansen, Per Grave (træner), Brian Schmidt, Anders Asmussen, Jacob Clausen og Michael Houborg. Forrest fra venstre: Brian Thams Hinrichs, Horia Postelnicu, Kim Poulsen, Ole Juul, Jesper Karlsen, Frank Andersen og Scott Rosser. Privatfoto

Superliga-stjerner på vej til Hjordkær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På søndag kommer AGF til Hjordkær i pokalkamp, og træneren for det lokale hold forventer, at Hjordkær-holdet giver AGF-stjernerne kamp til stregen. Der er lagt op til familiefest på byens stadion.

HJordkær: I foråret var de en tur i Viborg for at spille mod nogle af de gamle superliga-stjerner, og nu venter endnu et storhold oldboys-holdet i Hjordkær. På søndag kommer AGF's oldboyshold nemlig til byen for at spille semifinale i pokaltureningen mod de lokale drenge på Hjordkær stadion.

- Det er rimelig stort her i Hjordkær, at AGF kommer til byen. Der har aldrig før spillet så højt et rangeret hold på Hjordkær stadion, og det bliver en spændende oplevelse, siger træner Per Grave.

AGF har ind til videre brugt spillere som Peter Graulund, Thomas Thorninger, Allan K. Jepsen og Thomas Ambrosius i turneringen, og måske kommer nogle af de tidligere superliga-stjerner til Hjordkær.

- Det er jo derfor, man spiller fodbold - for at prøve at spille mod sådan et hold med store navne. Det betyder meget, at det kan lade sig gøre for små hold at prøve at spille mod store hold, forklarer træneren.

Per Grave har ikke gang i den store forberedelse forud for kampen, for spillerne er allerede godt tændte og klar til at kæmpe på banen på søndag.

- De vil gå ind til denne kamp med liv og sjæl, ligesom de gjorde i Viborg i maj. Vi ved, vi er underdogs i denne kamp, men vi vil allesammen give den en skalle, og vi har heldigvis prøvet det før, smiler Per Grave.

 

 

Derfor spiller de pokal igen
Man kan undre sig over, at oldboys-holdet fra Hjordkær er i en semifinale i en pokalturnering, når holdet i maj tabte til Viborg.Forklaringen er, at der findes to pokalturneringer for oldboyshold, og holdet fra Hjordkær ville egentlig have tilmeldt sig den turnering, som de spillede i sidste sæson, men ved en fejl blev de tilmeldt denne, da de ikke vidste, at der findes to turneringer.

Det betyder, at spillerne har et travlt program, da denne pokalturnering spilles i efteråret, mens den anden spilles over hele sæsonen.

 

Tror på overraskelse

Træneren tror på, at holdet godt kan gå hen og overraske i søndagens kamp, ligesom det skete i Viborg, hvor holdet førte med 1-0, men tabte 1-3.

- Hvis vi tager de realistiske briller på, så er ambitionen et godt resultat i form af, at vi kan spille op med dem, give dem kamp til stregen og måske overraske, siger han.

Hjordkær UIF Fodbold vil gerne have en super stemning til kampen, og der er derfor linet op til en familiefest på stadion, hvor kampen begynder klokken 13.30.

- Snakken går i hvert fald i Hjordkær og omegn, så det kunne godt blive et tilløbsstykke på stadion. Derfor har vi også gjort klar med hoppepude og bål med skumfiduser til de mindste, og der kan købes grillpølser, øl, vand og is, fortæller Brian Thams Hinrichs fra Hjordkær UIF Fodbold.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark