Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skolechef tog imod spørgsmål fra frustrerede Fjordskole-forældre

Skolechef Lars Borst Hansen havde mandag aften taget imod invitationen om at mødes med godt 100 frustrerede Fjordskole-forældre. Foto: Steffan Axelsen

Skolechef tog imod spørgsmål fra frustrerede Fjordskole-forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En forældregruppe kaldet Fjordskolens Venner havde mandag aften sat kommunens skolechef i stævne for at komme 360 grader rundt om rammerne for Fjordskolens flytning.

Aabenraa: Lars Borst Hansen, skolechef i Aabenraa Kommune, måtte lægge ører til megen frustration og vrede, da han mandag aften var sat i stævne af en forældregruppe kaldet Fjordskolens Venner hos 3F Aabenraa.

På informationsmødet var der på programmet sat 60 minutter af til en spørgerunde, hvor de godt 100 fremmødte kunne stille spørgsmål om alt, der vedrører rammerne for flytningen af Fjordskolen.

Blandt initiativtagerne til informationsmødet var Carina Jespersen og Anne Linnet Jessen, som begge er imod en flytning af Fjordskolen.

- Nu har vi haft mulighed for at se de nye rammer under en rundvisning. Og vi kan blot konstatere, at der er begrænset mængder af plads til eleverne, og derfor har vi samlet de folk, der ligesom os måtte have nogle spørgsmål til den nye skole, fortalte Carina Jespersen, inden informationsmødet gik i gang.

- Og så er informationsmødet jo også for dem, der først her på det seneste har tilsluttet sig debatten om Fjordskolen, tilføjede Anne Linnet Jessen.

S-medlem uenig med gruppeformand: Specialskole skal have penge straks
 
 

Mange spurgte

Det skortede da heller ikke på spørgsmål fra de fremmødte, da ordet blev givet frit og Lars Borst Hansen greb mikrofonen og svarede.

Hvor mange af de penge, der er bevilget, er blevet brugt til den nye skole?

- Der er afsat 50 millioner kroner til byggeriet og 35 millioner kroner til den indvendige renovering samt udendørsarealer. Men ingen kender den eksakte pris, før licitaionen er overstået.

I har utrolig meget fokus på indeklimaet. Hvornår har I tænkt jer at kigge tagene efter i sømmene for eventuel råd?

- Om der skal gøres noget ved taget på skolen i Kruså afhænger af en vurdering fra instansen Kommunale Ejendomme.

Hvorfor renoverer man en skole i Kruså, når man i stedet kunne renovere den eksisterende i Aabenraa?

- Det er det, man fra politisk side har besluttet. Andet kan jeg ikke sige.

Vi ved fra blandt andet psykiatrisk afdeling i Aabenraa, at dagslys har en positiv effekt på de indlagte der. Har I sørget for, at også eleverne i den nye skole kommer til at få rigeligt med dagslys?

- I hele Afdeling A kommer der masser af dagslys. Det gør der ikke i Afdeling D og E i forhold til de ruder, der er i gangen. Jeg har dog heller ikke hørt, at det skulle blive noget problem.

Kan du fortælle mig, hvordan min søn kommer til og fra den nye skole? For der går slet ikke samme busforbindelser i Kruså som i Aabenraa.

- Jeg kan generelt svare, at vi i oktober begynder at lave en kørselsanalyse til og fra skolen. Vi er meget opmærksomme på problemet, og jer forældre vil også blive hørt hen ad vejen.

Så vi skal forvente, at vi bliver lyttet til med kørselsanalysen, når vi overhovedet ikke blev lyttet til hvad angår selve flytningen?

- Min opgave består i at gøre skolen og rammerne så optimale som muligt i forbindelse med flytningen.

Hvordan kan vi vide, at der ikke bliver samme problemer med svamp på skolen i Kruså, som vi så med Brundlundskolen?

- Der er ingen, der ønsker at sende børn hen i en skole, som gør dem syge. Heller ikke os. Vi foretager konstant undersøgelser af tilstanden på skolen.

Håber på politisk lyt

De mange reaktioner får Anne Linnet Jessen til at håbe på en politisk genovervejelse af Fjordskole-flytningen.

- Vi gør os stadig et håb om, at politikerne lytter og kommer på bedre tanker, sagde hun.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark