Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Simon Faber bliver projektleder for Genforeningen 2020

Simon Faber får jobbet som projektleder for den store, nationale markering af 100-året for Genforeningen i 2020. Foto: Lars Salomonsen/BorderPress.dk

Simon Faber bliver projektleder for Genforeningen 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere overborgmester i Flensborg får jobbet som projektleder for den store, nationale markering af 100-året for Genforeningen i 2020.

Simon Faber
Simon Faber bor i Flensborg. Han har studentereksamen fra Duborg-Skolen i Flensborg og er uddannet cand.mag. i musik og tysk ved Aarhus Universitet. Han har desuden en diplomeksamen fra Det Jydske Musikkonservatorium.

 

I sit professionelle virke var han 1999-2001 forlagschef ved Musikforlaget Edition Egtved i Taastrup. 2001-04 var han chefsekretær for Orkester- og Korredaktionen i Danmarks Radio. 2004-11 var han Christiansborg- og kulturkonsulent for Sydslesvigsk Forening med kontor på Christiansborg. I 2011-17 var Simon Faber overborgmester i Flensborg, valgt som repræsentant for det danske mindretals parti SSW.

 

Der er nu sat navn på, hvem der skal lede projektet med at gøre markeringen af 100-året for Genforeningen i 2020 til en markant begivenhed, der kan give genlyd i hele landet og uden for landets grænser. Valget faldt på den tidligere overborgmester i Flensborg, 48-årige Simon Faber, som i dag er selvstændig rådgiver med grænseoverskridende samarbejde som kompetence. 

Et ansættelsesudvalg med præsidieformand for Markeringen af Genforeningen 2020, Aabenraa Kommunes borgmester Thomas Andresen i spidsen valgte Simon Faber ud af et stærkt felt på 48 ansøgere.

 

- Jeg er meget glad for, at vi har kunnet besætte stillingen med så stærk en profil, så vi får søsat projektet på et højt niveau fra dag ét. Jeg har kendt Simon Faber i en årrække som en meget kompetent, troværdig og ordentlig person, der er i stand til at håndtere og gennemføre store projekter og samtidig besidder grænselandets DNA, så han vil om nogen kunne samle alle trådene i den omfattende begivenhed, markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark bliver, siger Thomas Andresen i en pressemeddelelse.

 

Simon Faber tiltræder 1. juni og får arbejdsplads på rådhuset i Aabenraa:

 

- At markere 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark er en unik opgave, som jeg glæder mig til at løfte sammen med præsidiet og kollegerne i Aabenraa Kommune. Jeg ser frem til, at samarbejde med mange aktører i hele Danmark og syd for grænsen om et jubilæum, der både fortæller historien og peger fremad, pointerer Simon Faber. /exp

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark