Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


SF går sammen med de borgerlige i budgetforlig

Foto: Claus Thorsted

SF går sammen med de borgerlige i budgetforlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF er som eneste venstreorienterede parti med i det kommunale budgetforlig for 2017.

AABENRAA: SF med Michael Christensen som eneste repræsentant i byrådet har tirsdag offentliggjort, at partiet går sammen med de borgerlige i budgetforliget for 2017.

Som resultat har SF ifølge Michael Christensen fået sat sit fingeraftryk på to af partiets mærkesager.

- Vi har fået en borgervejleder tilknyttet kommunen i en forsøgsperiode på to år, som har til opgave at hjælpe borgere i det kommunale system, fortæller han og fortsætter:

- Derudover får vi mere psykologhjælp til unge, som har ondt i livet, og som vi gerne skal forsøge at få i arbejde eller ind på en uddannelse, siger han.

Må kæmpe alene

Michael Christensen forklarer SF's deltagelse i kommunens budgetforlig med, at man i politik må sluge nogle kameler for at få sin politik igennem.

- SF har ét ud af 31 sæder i byrådet. Den er den vægtning, jeg har med at gøre, og som jeg skal forsøge at få SF's politik igennem med. Der er selvfølgelig også ting i budgetforliget, som mod partiets vilje skæres væk, fortæller han uden at gå i detaljer før onsdagens pressemøde om budgetforliget.

Michael Christensen er dog overordnet tilfreds med SF's rolle i forliget, eftersom der nu kommer øget fokus på to af partiets mærkesager.

- Jeg er selvfølgelig tilfreds med vejlederen og psykologhjælpen, som jeg ikke tror, var blevet prioriteret, hvis ikke vi havde været med i forliget, fortæller han.

Største skuffelse for SF er imidlertid Fjordskolen. Partiet erkender, at en flytning af skolen til Kruså ikke kan forhindres.

Fakta
Andre punkter

For Michael Christensen er der også glæde over, at 9,4 millioner kroner afsættes til kommunale cykelstier, og at 28,5 millioner kroner afsættes til klimaboulevarden og omlæggelse af trafikken til Gasværksvej i Aabenraa.

  • Onsdag er der pressemøde om det endelige budgetforlig.


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark