Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


S og EL: Hvad får SF ud af forliget?


S og EL: Hvad får SF ud af forliget?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokraterne og Enhedslisten undrer sig SF-ja til borgerligt budgetforlig.

AABENRAA: - En kovending, der vil noget.

Sådan lyder det fra Enhedslistens enlige repræsentant i Aabenraa Byråd, Gert Nordklitgaard, efter at SF og partiets byrådsmedlem, Michael Christensen, er gået med i budgetforliget for 2017 sammen med de borgerlige partier.

- Det undrer mig virkeligt. Vi brugte to dage på at arbejde sammen på budgetseminaret, og her havde vi et godt samarbejde, men siden har jeg ikke hørt noget. Jeg kan virkelig ikke se, hvad de (SF, red.) har fået ud af at gå med i forliget, siger Gert Nordklitgaard.

Problemet Fjordskolen

Især falder det Enhedslisten-repræsentanten for brystet, at SF og Michael Christensen har accepteret de borgerliges beslutning om at flytte Fjordskolen til Kruså.

- På det sidste møde i børne- og uddannelsesudvalget fik vi forelagt forskellige modeller, og det blev opgjort, at der var brug for 43 millioner kroner til en ny Fjordskole. SF har tilsyneladende ladet sig spise af med 34 millioner kroner, siger Gert Nordklitgaard.

Heller ikke hos Socialdemokraterne vækker SF's deltagelse i budgetforliget jubel, og partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2017, Karsten Meyer Olesen, er alt andet end imponeret over det, SF har fået ud af forhandlingerne med borgmester Thomas Andresen fra Venstre.

Ikke mindst ærgrer det Karsten Meyer Olesen, at kampen mod Fjordskolens flytning til Krusås gamle skole nu er slut.

- Umiddelbart mener jeg ikke, at SF har fået noget, som ikke var i budgetforslaget i forvejen. Noget omkring Lydavisen og klimaet lå i Venstres oplæg, og jeg er især overrasket over, at SF er med, selv om beslutningen om at flytte Fjordskolen ikke er ændret, siger Karsten Meyer Olesen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark