Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kroppen har sagt stop: Dorthe Hilbig sælger Vin & Gastro

Dorthe Hilbig har solgt Vin & Gastro til Kasper Fals. Efter 1. oktober venter der Dorthe Hilbig en helt tom kalender. - En befrielse, lyder det fra den driftige erhvervskvinde. Foto: Jan Sternkopf

Kroppen har sagt stop: Dorthe Hilbig sælger Vin & Gastro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter ti år med anstrengende og opslidende arbejde vælger Dorthe Hilbig at give kroppen en chance. Vin & Gastro er solgt til Kasper Fals, der skifter fra restaurationsbranchen til detailhandel.

Aabenraa: Præcis ti år efter at Dorthe Bjerrum Hilbig åbnede Vin & Gastro på Storetorv i Aabenraa, er det slut. Med virkning fra 1. oktober overtager Kasper Fals forretningen.

Dorthe Hilbig har af sundhedsmæssige årsager været nødt til at stoppe.

- Kroppen kan ikke længere holde til at slæbe vinkasser op og ned ad trapperne. Jeg er fysisk slidt op, forklarer hun.

Hun bruger nu de kommende uger til at hjælpe Kasper Fals i gang med forretningen.

Han kender udmærket lokalerne i kælderen. I otte år har han nemlig arbejdet skråt overfor på Storetorv i Café Storm, hvor han var kompagnon, inden han for et par måneder siden solgte sin part, for at han af hensyn til sin familie kunne slippe for de opslidende arbejdstider i restaurationsbranchen.

Nu venter så en ny tilværelse i detailhandlen. 

Dorthe B. Hilbig
Indehaver af Vin & Gastro siden oktober 2007, da hun overtog Bachs Vin- & Kagecompagni på Storetorv46 år - gift med Willy, parret to børn.

Uddannet i hotel- og restaurationsbranchen i Schweiz, hvor hun også har arbejdet, kom senere til Ry Park Hotel.

Vendte tilbage til landsdelen og arbejdede otte år på Hotel Europa. To år på Christie's inden hun blev selvstændig.

Drev Løjt Feriecenter i tre år - det sidste år sideløbende med Under Sejlet.

Vin & Gastro fører et varesortiment i gourmet-klassen og et køkken, der leverer mad ud af huset.

Ukendt fremtid

Sidste større arrangement for Dorthe Hilbig bliver en vinfestival den 9. september, som afvikles på Brundlund Slot.

Efter 30. september venter der hende en tom kalender. Og faktisk ved hun ikke, hvad hun så skal lave.

- Det har jeg ingen anelse om. Og det er faktisk en befrielse - det glæder jeg mig meget til. Bare det, at jeg havde taget beslutningen, var en lettelse. Jeg ved i hvert fald, hvad jeg ikke skal: det bliver ikke butik eller noget med restaurationsbranchen.

Hårde måneder

Tanken om at tænke mere på sig selv end forretningen kom allerede for lidt over halvandet år siden.

- Det sidste halve år har været hårdt. Især Gourmetfestivalen trak tænder. Da jeg så havde sommerferie i år, fandt jeg ud af, at kroppen simpelthen ikke kunne mere. Jeg er ikke krøbling - men det går hårdt ud over psyken, at man ikke længere kan klare det daglige arbejde, uden at man er fuldstændig udmattet, når man kommer hjem om aftenen, siger hun og fortsætter:

- Jeg gav mig jo heller ikke lov til at tage hensyn. Når jeg går ind i noget, gør jeg det fuldt ud. Det kan - viser det sig nu - være en ulempe. Omvendt har det da også været meget givende. Men det bliver mærkeligt. Det værste var næsten at fortælle det til personalet - det var hårdt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark