Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kokkeelever spottes som særlige talenter

Steffen Goldberg, til venstre, samt Marianna Knudsen og Frederik Johannsen er glade for at være en del af Talentlinjen.nu på EUC Syd i Aabenraa og Haderslev.
Foto: Timo Battefeld

Kokkeelever spottes som særlige talenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejde: EUC Syd er gået med i det landsdækkende projekt, Talentvejen.nu, som går ud på at give de dygtigste elever noget ekstra i undervisningen. Elever er glade for projektet.

AABENRAA: EUC Syd vil sammen med andre erhvervsskoler af med den fordom, at gymnasierne og handelsskolerne optager de kloge unge, mens erhvervsskolerne tager »alle de andre«.

Det er årsagen til, at EUC Syd er blandt 13 danske erhvervsskoler, som er gået med i det EU-støttede projekt, Talentvejen.nu.

- Vi spotter de dygtigste elever og giver dem noget ekstra, siger to faglærere på linjen Mad og Mennesker, Jesper Jensen fra EUC Syd i Haderslev og Lotte Hoff fra EUC Syd i Aabenraa.

På de to EUC-skoler er en håndfuld kokkeelever fra grundforløbet udtaget til talentvejen, og de er begejstrede for det, som de lærer.

- Vi var i Haderslev og lære noget om molekylær gastronomi. Det handlede om, hvordan man kan sammensætte nye retter på en måde, som man ikke lige tror, at man kan, siger Frederik Johannsen, Rødekro, og Steffen Goldberg, Aabenraa.

De nævner en brownie (chokoladedessert red.) tilsat blåskimmelost som et eksempel.

Mad er oplevelse

MariannaKnudsen fra Haderslev er også kokkeelev på EUC Syd i Aabenraa, og hun fik blandt andet meget ud af et besøg på restaurant Fakkelgården.

- Vi fik nogle smagsprøver, og vi lærte en masse om smag, og hvordan det at spise god mad kan være en god oplevelse, siger Marianna Knudsen.

Også underviserne er glade for, at de kan være med til at bære de dygtigste af deres elever frem.

- Vi har oplevet, at nogle af talenterne siger tak for en god dag. Det hører vi jo ikke normalt, siger Lotte Hoff.

Firmaer skal også pleje talenterne
Talentvejen
Projekt Talentvejen.nu er betalt af EU's socialfond samt Erhvervs- og Vækstministeriet med 26 millioner kroner.

13 erhvervsskoler deltager i projektet, som løber til udgangen af 2014. 480 elever på landsplan skal igennem projektet. Når det slutter, skal erhvervsskolerne fortsætte talentarbejdet.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark