Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Grønt lys til bedre sikkerhed for cyklister

Det skal fremover være mere sikkert at komme til og fra Lyreskovskolen i Bov på cykel. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

Grønt lys til bedre sikkerhed for cyklister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et enigt økonomiudvalg har frigivet fem millioner kroner til forskellige cykelstiprojekter i Aabenraa Kommune.

Aabenraa: Sikkerheden for cyklister forskellige steder i Aabenraa Kommune skal optimeres, og derfor har økonomiudvalget i Aabenraa Kommune netop frigivet fem millioner kroner til flere projekter, der skal gøre det mere sikkert at tage cyklen.

- Det var et enigt økonomiudvalg, der sagde god for at frigive pengene til de forskellige cykelstiprojekter, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen (V).

Pengene skal bruges til trafiksikkerhedsmæssige forbedringer på ruten fra Fårhus og Vejbæk til Lyreskovskolen i Bov, til forbedringer af flere krydspunkter i Aabenraa, Bolderslev, Ravsted, Padborg, Fårhus og Kruså samt til forbedringer af sammenhængende strækninger i Tinglev og Aabenraa.

For at søge penge hos forskellige statslige puljer, er vi nødt til at afsætte og frigive et beløb.
Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa Kommune

Statslige puljer

At pengene nu er blevet frigivet, betyder ikke bare, at der kan komme gang i projekterne. Det betyder også, at der nu kan søges om statslige midler til at forbedre cykelstierne.

- For at søge penge hos forskellige statslige puljer, er vi nødt til at afsætte og frigive et beløb, siger Thomas Andresen.

Ved nogle af lokaliteterne med krydsningspunkter kan det blive nødvendigt med arealerhvervelse. Det er der også blevet frigivet et mindre beløb til, men omfanget vil dog først blive afklaret i forbindelse med projekteringen og håndteres inden for lovgivningen på vejområdet.

I tilfælde af at udbuddene viser højere priser end i de nuværende overslag, har man besluttet, at nogle af krydsningsprojekterne tages ud og afventer senere finansiering.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark