Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danske børn lærer tysk i sommerferien

For danske børn er mødet med sydslesvigske børn, der taler både dansk og tysk, en mulighed for at styrke interessen for tysk sprog og kultur. Foto: Tim Riediger

Danske børn lærer tysk i sommerferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som noget nyt har danske børn nu mulighed for at holde sommerferie hos sydslesvigske værtsfamilier. Normalt er det omvendt.

Flensborg: Siden 1919 har sydslesvigske børn været på ferieophold hos danske værtsfamilier, men nu er det omvendte også tilfældet. For første gang er børn fra Danmark på feriebesøg i Sydslesvig.

De bor hos dansktalende familier og oplever den flerkulturelle grænseregion på egen hånd. De får både et førstehåndsindtryk af det danske mindretal og møder tysk, plattysk og frisisk kultur. Samtidig gør besøget hos de tosprogede familier det muligt for de 11 danske børn at lære tysk med sikkerhedsnet.

- Vores evne til at forstå og samarbejde med andre sprog og kulturer bliver stadig vigtigere. Mødet mellem danske og sydslesvigske børn er det første lille - men vigtige skridt ud i den store verden, siger Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær i Grænseforeningen, der sammen med Dansk Skoleforening for Sydslesvig står bag pilotprojektet.

Vores evne til at forstå og samarbejde med andre sprog og kulturer bliver stadig vigtigere.
Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen

Varige venskaber

Mens der er 11 danske børn, som er eller har været på ferieophold syd for grænsen, er der lige nu 97 børn fra de danske mindretalsskoler i Sydslesvig på besøg hos værtsfamilier i hele Danmark, og det sker hyppigt, at de personlige møder udvikler sig til varige venskaber.

Det sker blandt andet, fordi alle feriebørn er matchet med værtsfamiliebørn ud fra kvalitative vurderinger baseret på alder, køn, interesser og specielle ønsker. Vurderingerne er foretaget enkeltvist, så børnene har de bedste forudsætninger for at opbygge tætte og vedvarende relationer.

De 11 danske børn, der er på ferie i Sydslesvig, kommer fra hele Danmark, og der er sågar også en enkelt fra Padborg.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark