Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arkitekturpris til psykiatribyggeri

Det var prinsesse Marie, der i 2015 indviede det nye psykiatri-byggeri på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Arkivfoto: Søren Gylling

Arkitekturpris til psykiatribyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den psykiatiske afdeling i Aabenraa har fået fornem, international pris.

Aabenraa: Det psykiatriske sygehusbyggeri i Aabenraa har fået den fornemme internationale arkitekturpris "Design & Health" i kategorien "Mental Health Project".

Arkitektgruppen White, der står bag byggeriet, fik lørdag overrakt prisen i Østrigs hovedstad på rådhuset af The International Academy for Design & Health.

- Vi er meget stolte og meget tilfredse med prisen. De smukke og funktionelle rammer gør en kæmpe forskel og er til glæde for både patienter og medarbejdere. Det ved vi allerede fra de erfaringer, vi har samlet ind i den tid, de to afdelinger har fungeret i de nye rammer. Og så er det jo bare dejligt, når andre også får øje på det meget dygtige arbejde, som ligger bag, siger formanden for Region Syddanmarks Psykiatri og Socialudvalg, Thies Mathiassen (DF), i en pressemeddelelse fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

Arkitekturen sørger for lys, luft og nyt liv til patienter og medarbejdere på afdelingerne. Der er således udsigt til naturen overalt, og byggeriet lægger op til nye samarbejdsformer, vaner og kulturer.

Psykiatrisygehuset, der er på ca. 20.000 kvm, har et udemiljø, der lægger op til leg og fysisk bevægelse sammen med sociale oplevelser, adspredelse og fordybelse. Dermed skal rammerne understøtte nye måder at tilrettelægge hverdagen og fremmer samarbejdet med patienter og pårørende.  /exp

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark