Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Far og søn bager på en succes

Dennis og Kell Andersen har lagt hovederne - og en række ingredienser - i blød. De deltager med to rugbrød i konkurrencen om at bage landets bedste rugbrød.
Foto: Hans Christian Gabelgaard

Far og søn bager på en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BAGER: Kell og Dennis Andersen – henholdsvis far og søn – har fået to rugbrød udtaget i konkurrencen »Danmarks bedste Rugbrød«.

Konkurrencen løber af stablen for 12. år i træk, men det er allerførste gang, at bagerparret indsender rugbrød. Derfor er hverken begejstringen – eller stoltheden – til at overse.

– Vi håber at vinde både første og andenpladsen, griner 21-årige Dennis Andersen, der blev udlært bager i fars bageri i Løgumkloster for to år siden.

Nu har duoenudtænkt to bud på et vinderbrød. Det ene med makaroni, det andet med kartofler rullet i kartoffelchips. Spørgsmålet er så, om ikke de våde ingredienser gør brødet klistret?

– Nej. Det er netop en af fordelene, at det gør brødet saftigere, og det holder sig saftigt længere, lyder den plausible forklaring fra den 54-årige bagermester, hvis favorit altså hverken er wienerbrød, hindbærsnitter eller chokoladeboller.

– Det er rugbrød, siger han stolt.
Det er da også Kell Andersen, der ejer det Sønderjyske Rugbrødsbageri i Hellevad. Her kan der produceres op til 2500 rugbrød i timen. Kapaciteten er dog langt fra udnyttet, så hvis sejren tilfalder far og søn, garanterer de, at der er rugbrød nok til alle sultne ganer.

Vinderen kåres i Aarhus den 25. september på Store Torv. Selv om der er længe til, er de to rugbrødsvarianter allerede at finde i Klosterbageriet i Løgumkloster.

Det samme er en tredje variant XL-korn med store durumkerner og kikærter også. Det nåede dog ikke gennem nåleøjet, selv om bagerduoen tænkte, at det var et godt bud på en vinder:

– Vi synes selv, at det var det bedste rugbrød.
Rugbrødsvinder: Hemmeligheden ligger i surdejen
Bedste Brød
  I år er der tilmeldt 304 brød fordelt på seks kategorier.  Konkurrencen afvikles i to tempi med en indledende runde samt en finale, hvortil de ti bedst placerede brød deltager.
  Vinderne udpeges den 25. september i Aarhus.