Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De unge er med på Bølgen

Thomas Mose (th.) og Mikael Højbjerg (tv.) har en indre tro, på det de gør. Mange af eleverne har ikke taget en 9.klasse eksamen på grund af deres ordblindhed.
Foto: John Randeris

De unge er med på Bølgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Specialundervisning: Gennem et nyt forløb på VUC i Esbjerg kan unge få has på deres ordblindhed og genfinde en glæde ved at læse og skrive.

Der er ikke altid hjælp at hente, når man er ung og ordblind. Men på VUC i Esbjerg kan voksne 18 til 29-årige nu komme på et nyt ordblindeforløb kaldet Bølgen, hvor de med ny teknik kan blive bedre til at læse og skrive.

Det er lærerne den 27-årige Thomas Mose og den 30-årige Mikael Højbjerg fra Esbjerg, som har udviklet en metode, hvor eleverne skal tappe sig igennem ordene.

– Der er nogen, som er meget ordblinde, men nu har de teknikker, der kan hjælpe dem ind i ordene, fortæller Thomas Mose.

Det kaldes Fono-logisk træning og er en systematisering af sproglyde, hvor eleverne lærer at at læse og stave med hænderne.

– Hvis du kan høre lyde, så kan du bruge teknikken, siger Mikael Højbjerg.
De to lærere har haft så stor succes med deres undervisning, at der er tale om en bogudgivelse. Derudover så bryster deres elever sig af stor fremgang.

Mere selvtillid
Før Samuel Colmorten kom på Bølgen, blev han træt af at læse og kunne ikke koncentrere sig i timerne, men nu er det anderledes.

– Det er helt vildt. Jeg sidder og skriver historier nu, og det er rigtig fedt. Programmet hjælper meget, og det giver mere selvtillid både i forhold til at læse og til at være med i timerne, fortæller den 20-årige esbjergenser, som nu har drømme om at blive sportsmassør.

Eleverne priser de to lærere for at give dem mere opmærksomhed, samtidig med at de roser dem for deres arbejde og de gode oplevelser.

– Det er noget helt unikt, og vi håber det fortsætter, slutter Thomas Mose.

Alle eleverne bliver testet for ordblindhed, før de begynder på kurset.

Fono-LOGI
Principperne stammer fra Malin Holmbergs engelske ordblindeteknik HELP.
Bølgen har løbende opstart på VUC. De to lærere har oprettet en sommerskole for de otte til 17-årige. Se mere på www.knæklæsekoden.dk