Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Renæssance koncert i de rette rammer.


Renæssance koncert i de rette rammer.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslev domkirke dannede mandg d. 30.maj kl. 20.00, den rette ramme om Vor Frue Cantori og Slesvigske Musikkorps renæssance koncert. Det var første arrangement i årets Hertug Hans fest, og vi var ca. 150 tilhørere i det store kirkeskib. Det var i høj grad tidsperioden 1563 til 1672 komponisterne og deres musik var hentet fra, og dermed netop i den tidsperiode hvor middelalder og renæssance prægede Danmark. Mogens Pedersøn, John Downland, G.B.Bounamente, Henrich Schütz og Givanni Gabrielli var musikkens fædre. De to danske salmer "Nu bede vi den Helligånd" og "Aleneste Gud i Himmerig", som Cantoriet sang a.ca.pella var en sand "lise" for vore ører. Ligesom de rene blæser kompositioner blev udført af SMUK i en afdæmpet og samtidig fyldig form, afstemt efter det store kirkerum, hvor efterklangene svævede oppe under hvælvingerne. Dirigenten Søren Kinch Hansen havde en fin afbalanceret direktion af både kor og orkester. Og organist Henrik Skærbæk Jespersen virkede både ved kororgelet og i koret. Domorganist Svend Prip havde fremskaffet de tidstypiske kompositioner og virkede også i cantoriet. Sluttelig fremførte kor og orkester "L`home armè" arr.af Mogens Andresen. Et sandt festfyrværkeri af renæssance klange, bulder og brag, fyldige messingklange og skønne korstemmer. Kor og orkester havde til fulde fortjent det store bifald der blev dem tildel efter en stemningsfuld optakt til Hertug Hans Festen.